Er der et Apple efter Steve Jobs?

Apple-chefens fravær efterlader et enormt tomrum. Hans ledelsesstil var både dynamisk, brutal og selv-centreret. Derfor skal Apple-organisationen til at genopfinde sig selv.

Steen Løck it blogger Fold sammen
Læs mere
Foto: niels ahlmann olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Apple meddelte forleden, at topchef Steve Jobs forlader virksomheden på ubestemt tid. Det er anden gang inden for få år, at Jobs er nødt til at sige farvel til kommandobroen for at blive behandlet for kræft i bugspytkirtlen. Han kommer forhåbentlig helskindet gennem sygdommen, men chancerne for, at han vender tilbage til Apple, er små.

I hvert fald er chancerne små nok til at kigge nærmere på, hvordan Apple uden Steve Jobs vil se ud.

Kort fortalt får virksomheden det umanerligt svært, fordi Jobs i den grad tegner og styrer forretningen. Alene den kendsgerning, at han var en af grundlæggerne, ophøjer ham til mere end blot en topleder. Samtidig har han stået i spidsen for Apples kometagtige udvikling i det seneste årti, som har gjort virksomheden til verdens næststørste målt i markedsværdi.

Men hvad er det mere præcist, Apple på et tidspunkt må sige farvel til? Lad os kigge på Jobs’ unikke ledelesstil, der rummer både genialitet samt mindre klædelige egenskaber.

Jeg har ikke mødt Jobs – det har kun få journalister – men jeg baserer mine observationer på artikler og bøger om Steve Jobs samt samtaler med tidligere ansatte i Apples hovedkvarter i Cupertino.

Fornemmelse og forblændelse

Steve Jobs har en fænomenal evne til at fornemme tidsånden og time-to-market.

Koncernens første store succes i det nye årtusinde, iPod, var langt fra den første musikafspiller, men det var Apples gadget, der startede det digitale musikmarked. Han fornemmede også, hvornår mobilmarkedet var modent til et dyrt Apple-produkt, men mesterstykket har været iPad.

Her har Steve Jobs formået at sparke et helt nyt marked i gang, og nu kappes konkurrenterne om at lave iPad-kloner.

Det er ikke nok at have en vision; den skal også kommunikeres og implementeres. Steve Jobs formidler sine visioner med så meget karisma og gennemslagskraft, at medarbejdernes dedikation og energi stiger til uanede højder.

Fænomenet har endda fået sit eget navn i it-verdenen: RDF, Reality Distortion Field. Er man i zonen, bliver man uvægerligt tryllebundet af Jobs’ evner til at skabe sin egen virkelighed.

Kynisme og kontrol

Men ledelse á la Steve Jobs rummer også andre facetter, som denne velkendte morale fortæller: Kør aldrig i elevator med Steve Jobs. Man risikerer, han spørger, hvad man arbejder på, og bryder han sig ikke om svaret, er man fyret. Stilen er både kynisk og brutal. Steve Jobs tåler ikke andet end det exceptionelle, og kan man ikke levere varen, er det ud af vagten.

Trods Apples cool image, er der ikke meget plads til værdibaseret ledelse hos Apple. Kontrol er nøgleordet, og Steve Jobs har ry for at blande sig i alt, ned til mindste detalje. Intet slipper ud, det være sig pressemeddelelser, annoncer eller lignende, uden Steve Jobs’ godkendelse.

Det er denne pakke, Apple risikerer at måtte sige farvel til. Det er ikke kun tabet af Jobs’ evner som inspirerende leder, man skal slås med.

Jobs vil også efterlade en organisation, hvor alt har drejet sig om ham. Apple skal nu finde på en ny ikke-Steve-centreret struktur, og det koster tid og kræfter. Når man dertil lægger, at Apple ikke har nogen kronprins kørt i stilling, taler vi om et tomrum af dramatiske dimensioner.