Fokus på det internationale

Jonas Hansen er ansat som global program manager hos medicovirksomheden Coloplast. Han skal arbejde med udvikling af virksomhedens globale marketingprogrammer. Han kommer fra en stilling som seniorkonsulent hos Deloitte.

Jonas Hansen er ansat som global program manager hos medicovirksomheden Coloplast. Han skal arbejde med udvikling af virksomhedens globale marketingprogrammer. Han kommer fra en stilling som seniorkonsulent hos Deloitte.
Læs mere
Fold sammen

§Hvilke forventninger har du til dit nye job?

Vi er en forholdsvis ny afdeling, der konstant udvikler sig, så det er virkelig motiverende at være med til at præge Coloplasts øgede fokus på dialog med slutbrugeren.

§Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med dit skifte? Hvad bliver anderledes?

Jeg ville gerne beskæftige mig med noget mere kommercielt og kundeorienteret, hvilket også passer langt bedre til min uddannelse. Her kan også nævnes et ønske om at prøve udelukkende at fokusere på at komme helt ind under huden på én virksomhed, modsat livet som konsulent.

§Hvad har været den røde tråd i din karriere?

Uden tvivl det internationale snit. Jeg har brugt to år i Spanien og Argentina under studierne, og det har været vigtigt for mig, at det internationale fokus fortsætter i min professionelle karriere. Det var tilfældet i Deloitte og bliver endnu mere udbredt i Coloplast med tæt kontakt og rejser til vores datterselskaber.

§Hvad er din uddannelse, og hvordan ser du sammenhængen mellem din uddannelses- baggrund og dit nye job?

Jeg er cand.merc.(kom.) fra CBS (2011). Her lå en stor del af fokus på at kunne forstå modtageren og præsentere budskaber på en fængende måde. Koblingen mellem netop det fokus og min internationale erfaring ser jeg derfor som en vigtig sammenhæng til min nye stilling.

§Hvad ser du selv som de største udfordringer i din nye stilling?

Coloplast sætter stadig større fokus på relationen til slutbrugeren globalt. Jeg ser det som en spændende udfordring at være med til at udvikle og implementere vores tiltag, så de tilpasses de forskellige lande.