Dansk Industris Grand Old Man er død

Den mangeårige DI-direktør Hans Skov Christensen er død efter længere tids sygdom.

Hans Skov Christensen er død. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Den mangeårige direktør for Dansk Industri, Hans Skov Christensen, er død efter længere tids sygdom. Han er sovet stille ind i sit hjem, oplyser DI i en pressemeddelelse på vegne af hans hustru Sys Rovsing. Han blev 68 år.

Hans Skov Christensen var igennem 18 år administrerende direktør for Dansk Industri. Da Industriens Arbejdsgivere og Industrirådet i 1992 fusionerede til Dansk Industri, var det Hans Skov Christensen, der som den første administrerende direktør blev bedt om at bygge den nye organisation op. Han gik af som direktør i 2010.

Ved siden af arbejdet som direktør havde Hans Skov Christensen en række andre poster. Han var blandt andet formand for BaneDanmark og næstformand for Industriens Pension.



Hans Skov Christensen gjorde sig ligeledes bemærket med sitengagement som formand for bestyrelsen for Kristelig Dagblad og Danske Sømands- ogUdlandskirker.
 
I mange år var han gift med overlærer og viceborgmester i Frederiksberg Kommune, Vibeke Skov Christensen, der døde i 2002. I 2006 blev han gift med advokat og tidligere formand for Advokatrådet, Sys Rovsing. 


Se billederne fra Hans Skov Christensens afskedsreception fra Dansk Industri