CBS mangler 250 millioner forskningskroner

Copenhagen Business School mangler 250 millioner kroner, hvis universitetet skal have råd til at optage flere studerende. Dansk Erhverv vil fjerne det sjette SU-år for at få råd til bevillingen.

Rektor på CBS, Per Holten-Andersen, har brug for flere penge for at kunne optage flere af de studerende, der ønsker en business-uddannelse. Foto: Mads Nissen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

En ekstra pose penge på 250 millioner kroner om året i nye midler til forskningen indfaset over fire år.

Det er vejen frem for, at Copenhagen Business School, CBS, kan få løst universitetets næsten kroniske, økonomiske problemer og samtidig give plads til, at der kan blive uddannet flere business-kandidater.

Det er rektor på Copenhagen Business School Per Holten-Andersen, som nu for første gang er ude og sætte tal på, hvad der skal til, for at CBS kan vride sig fri af den situation, at stadigt flere ønsker at læse på universitetet, mens CBS ikke har råd til at øge optaget.

Problemet for den københavnske business school er, at den får færre basismidler til forskning og uddannelse end de øvrige kolleger i universitetsverdenen. Det betyder, at CBS har færrest midler per færdig kandidat.

Per Holten-Andersen fremhæver, at basisforskningsmidler til CBS kan vokse ved at omfordele tre procent af de penge, Folketinget har øremærket til forskning på danske universiteter.

Indfaset over fire år svarer det til 0,75 procent om året. Ifølge rektoren får CBS cirka 200 millioner kroner til 250 millioner kroner mindre pr. år i forhold til det universitet, der får næstfærrest midler.

»Landet bliver mere og mere skævdelt med viden, som samler sig i de store byer. I København har vi stærke søjler inden for det tekniske, det sundhedsvidenskabelige og det naturvidenskabelige. Det er meget vigtigt, at vi ligeledes modsvarer andre globale vidensregioner med en stærk søjle inden for business-disciplinerne,« siger Per Holten-Andersen.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

I modsætning til de fire store universiteter her i landet i form af Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet har CBS kun i uhyre begrænset omfang optaget flere studerende på bacheloruddannelserne siden 2007. CBS optager små 3.000 om året, mens Københavns og Aarhus universiteter optager mere end det dobbelte.

Omvendt er søgningen mod CBS steget kraftigt, og det har betydet, at kravene for at komme ind på CBS nu er øget til de højeste i landet på en række uddannelser. Per Holten-Andersen erkender, at det er en særdeles tung kamp op ad bakke at få flere offentlige midler til CBS.

Riget fattes penge, og derfor er der ikke umiddelbart udsigt til, at regeringen har mere at dele ud af. Og skal man lave en omfordeling mellem universiteterne, kræver det, at eksempelvis Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Københavns Universitet afgiver nogle midler. DTU afviser, at der kan tages penge fra det universitet.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen bakker op om CBS.

»Det er afgørende at få løst det her problem, fordi CBS er det universitet, som i høj grad uddanner de kandidater, som erhvervslivet efterspørger. Enten må man friholde CBS i en række år for nogle af besparelserne på uddannelserne, som regeringen lægger op til, eller man kan skære det sjette SU-år væk og bruge de penge til CBS. Vi bruger jo næsten lige så mange penge på SU som på uddannelserne, og det er helt skævt,« siger Mette Fjord Sørensen.