Byggebranchen nærmer sig fuld beskæftigelse

Det vælter frem med nye job inden for byggebranchen. Det får ledigheden til at falde hastigt, og nu forudser BAT-kartellet tilmed, at en situation med fuld beskæftigelse er i sigte.

Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den store danske bygge- og anlægsbranche er godt på vej mod fuld beskæftigelse, hvor stort set alle ledige håndværkere er i arbejde, og der igen knokles løs for fulde omdrejninger.

Det vurderer Gunde Odgaard, der er sekretariatsleder hos BAT-kartellet, der organiserer over 100.000 lønmodtagere inden for bygge- og anlægsbranchen.

Beskæftigelsen i byggebranchen er steget med omkring 5.000 personer over det seneste er år til 149.000. Det er stadig et godt stykke fra de omkring 190.000, som var i arbejde inden for samme område, da udviklingen kulminerede på et helt enestående højt niveau i 2007, og der opstod akut mangel på arbejdskraft.

»Hvis vi skal tilbage til fuld beskæftigelse, skal et sted mellem 156.000 og 158.000 være i arbejde inden for vores område, og det kan hurtigt ske, især hvis der kommer mere gang i det private boligbyggeri og reparations-arbejde,« siger Gunde Odgaard.

Lav og faldende

Cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri er enig i, at ledigheden er lav og faldende, hvilket han betegner som »glædeligt«. Men han kalder det »alt for tidligt« at tale om for lav kapacitet, flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Han vurderer også, at beskæftigelsen godt kan komme op på 165.000 eller mere endnu, før der er fuld beskæftigelse og fare for faglige og geografiske flaskehalse.

»Det er efterårets storme, den milde vinter og boligjobordningen, der har trukket aktiviteten op. Men i takt med, at boligjobordningen forsvinder til næste år og effekterne fra de to store storme klinger af, vil den private byggebeskæftigelse sandsynligvis falde til næste år,« siger han.

Det er en særlig stor aktivitet inden for stat, regioner, kommuner og den almene boligsektor, der skaber travlhed inden for byggeriet. Helt op mod 70 procent af alle opgaver i byggebranchen kan lige nu henføres til offentlige opgaver, som blandt andet omfatter nye superhospitaler, universitetsbygninger, veje og meget andet.

»Det er et historisk højt niveau. Der plejer at være en fifty-fifty-fordeling mellem private og offentlige byggeopgaver,« siger Gunde Odgaard.

Lavest i 100 år

Byggeriet af parcelhuse til private er derimod nede på et helt enestående lavt niveau. Der er faktisk ikke blevet bygget færre nye huse herhjemme siden 1920erne, altså i op mod 100 år.

»Men hvis beskæftigelsen begynder at stige generelt i Danmark, så forventer vi, at det smitter af på den del af byggebranchen, som lever af private,« siger Gunde Odgaard.

Han tilføjer, at flaskehalse med mangel på folk skal imødegås ved at uddanne flere inden for byggeområdet samtidig med, at der skal tiltrækkes arbejdskraft fra andre faggrupper.

»Kun halvdelen af alle dem, som er uddannet håndværker, arbejder inden for byggebranchen. Så der er en kæmpereserve af arbejdskraft andre steder, og vi kan også tiltrække arbejdskraft fra andre lande, hvis der igen bliver brug for det,« siger han.

Udsigt til overophedning

En analyse fra Bygherreforeningen, som varetager og formidler professionelle danske bygherrers holdninger og interesser, forudser en overophedning med mangel på entreprenører. Analysen har kortlagt, at omfanget af store byggeprojekter på over 50 millioner kroner for tiden er på 2.500 og vil stige kraftigt de næste to år.

»Det presser markedet så meget, at de store danske entreprenører næppe kan imødekomme efterspørgslen. Vi styrer direkte mod problemer,« siger Henrik L. Bang, der er direktør i Bygherreforeningen.

Rapportens konklusioner støttes af professor og konkurrenceforsker på CBS Peter Møllgaard.

»Der er en væsentlig risiko for overophedning i byggebranchen de kommende år på baggrund af disse tal. Vi ved fra tiden op til finanskrisen, at det ofte fører til væsentligt flere fejl og mangler, ligesom det kan betyde mindre konkurrence mellem entreprenørerne og dermed højere priser,« siger han.