Yemens præsident afviser fredsforslag fra FN

Borgerkrigen i Yemen ser ud til at fortsætte, efter at landets præsident Hadi har afvist et FN-fredsforslag.

Yemen's President Abd-Rabbu Mansour Hadi talks to Sudan's President Omar Hassan al-Bashir (not pictured) at Khartoum August 29, 2015. REUTERS/Mohamed Nureldin Abdallah Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Aden. Yemens præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi, vil ikke acceptere et fredsforslag stillet af FN.

Forslaget er stillet af FN's udsending Ismail Ould Cheikh. Det har ikke været fremme i offentligheden, hvad forslaget præcist indeholder.

Men ifølge en kilde tæt på præsidenten er et magtskifte i landet en del af det.

For halvanden uge siden trådte en 72 timer lang våbenhvile i kraft i Yemen, der har været ramt af borgerkrig i flere år.

Præsident Abd-Rabbu Mansour Hadis blev tvunget på flugt, da houthi-oprørere overtog dele af landet.

Houthierne støttes blandt andet af den tidligere præsident Ali Abdullah Saleh og hans styrker.

I foråret 2015 gik nabolandet Saudi-Arabien ind i Yemen for at støtte præsident Hadi og hans regering.

Næsten 7000 har mistet livet i konflikten, og næsten halvdelen af alle børn i landet lider af underernæring.

/ritzau/AFP