USA vil bryde ABM-traktaten

Aggressiv linje: I næste måned begynder USA at rydde den jord i Alaska, som det første missilforsvarsanlæg skal bygges på, og allerede næste år begynder byggeriet af selve anlægget. Det fastslog den amerikanske viceforsvarsminister i aftes, og dermed vil USA - med hans ord - »før snarere end senere bumpe ind i ABM-traktaten«.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Af Poul Høi

og Christian Jensen

WASHINGTON/KØBENHAVN

Alle store planer har en D-dag, den dag, som historieskriverne senere kan finde tilbage til og med en røst som David Attenborough proklamere: »Det var her, på denne dag, på dette sted, at planen blev søsat...«

I går var missilforsvarets D-dag.

Efter i årevis at have været et luftslot, som man kunne teoretisere over i salonerne og udelukkende forholde sig til på et abstrakt plan, meddelte det amerikanske forsvarsministerium onsdag, at missilskjoldet snart vil blive håndgribeligt. Allerede i næste måned begynder arbejdet med at rydde den jord i Alaska, som det første anlæg skal opstilles på, og selve anlægget vil blive planlagt i 2002 og bygget i 2003, oplyste viceforsvarsminister Paul Wolfowitz i aftes ved en høring i det amerikanske senat.

På et eller andet tidspunkt mellem 2003 og 2005 vil det være operationsdygtigt, vurderede han. Samtidig oplyste Wolfowitz, at USA vil gå i gang med udvidede forsøg, bl.a. med et sø- og luftbaseret missilforsvar.

Dermed er der for første gang kommet kød og blod på planerne, og det nye udspil er så ambitiøst og aggressivt, at det i går slog benene væk under flere europæiske og russiske politikere.

»Vi havde ikke ventet, at de ville gå så hårdt og så hurtigt til værks,« som en vesteuropæisk diplomat udtrykker det.

Et aber-dabei

For der er stadig ét stort problem, et aber-dabei ved det hele. Nemlig ABM-traktaten.

Den 29 år gamle missiltraktat mellem Moskva og Washington forbyder klart og tydeligt i sin første artikel et nationalt missilforsvar, og USA vil i løbet af ganske kort tid bringe sig i konflikt med den artikel. I næste måned vil forsvarsministeriet udelukkende tage fat på skovrydning i Alaska, og derefter vil følge andre former for elementært jordarbejde, som ikke forbryder sig mod ABM.

Men det holder ikke ret længe, og i begyndelsen af næste år vil det formentlig gå galt, siger forsvarsanalytikere til Berlingske Tidende. Det sker i samme øjeblik, som amerikanerne f.eks. begynder at bygge siloer til de såkaldte modtagermissiler i Alaska, eller hvis de opgraderer radaranlæget, så det kan anvendes til raketskjoldet, eller hvis de - som forventet - foretager forsøg med et søbaseret missilskjold.

Det amerikanske forsvarsministerium erkender selv, at det nu kun er et spørgsmål om tid, før USA overtræder - og dermed reelt skrotter - ABM-traktaten.

Under høringen i Senatet i aftes sagde Wolfowitz, at amerikanerne »er på kollisionskurs« med ABM-traktaten.

»Vi forsøger ikke at lade, som om vi foretager os noget, der er i overensstemmelse med ABM-traktaten. Vi ved, at vi vil bumpe ind i den, og at vi enten må skrotte den eller erstatte den,« fastslog viceforsvarsministeren.

Danmark orienteret

USAs allierede, herunder Danmark, og Rusland blev også tidligere i denne uge orienteret om, at det er ved at snerpe til. Det amerikanske udenrigsministerium udsendte et brev til ambassaderne i de pågældende lande og bad dem underrette de stedlige regeringer. Det 24-sider lange brev blev i går lækket i Washington, og heraf fremgår det tydeligt, at sammenstødet er lige om hjørnet. »Vi ved ikke præcist, hvornår vores program vil komme i konflikt med ABM-traktaten, men det er sandsynligt, at vi taler om måneder og ikke år,« står der.

USA håber, at Moskva og Washington forinden vil have nået en aftale om at ændre eller skrotte ABM-traktaten, men Rusland udsendte i aftes et uforsonligt svar. Hvis amerikanerne ensidigt bryder ABM-traktaten, vil det føre til et nyt atomvåbenkapløb, fastslog formanden for Vladimir Putins sikkerhedsråd, Vladimir Rushailo, og en unavngiven kilde i det russiske forsvarsministerium sagde til telegrambureauet Interfax:

»Så snart amerikanerne hælder den første kubikmeter cement i jorden til et missilforsvarsanlæg i Alaska, vil vi betragte det som USAs formelle tilbagetrækning fra ABM-traktaten.«