Trumps fornemmelse for overlevelse: Betaler kæmpe beløb i svindelsag

Donald Trump har gjort noget, som han svor, han ellers ikke ville. Han har indgået forlig i sagen om Trump University. Og det var givetvis klogt, viser Berlingskes gennemgang af den spegede affære. Trumps forlig fortæller os noget vigtigt om hans fornemmelse for overlevelse.

Arbejdsmænd i færd med at fjerne »Trump«-navnet fra luksusbolig-komplekset Trump Place på Manhattan i New York, efter at 600 af beboerne i de tre højhuse havde bedt om det. Om det hænger sammen med, at 75 pct. af vælgerne i netop det område stemte på Hillary Clinton, melder historien ikke noget om. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere

I april 2007 fik Ronald Schnackenberg nok.

Han var salgsleder hos Trump University, og en af hans opgaver var at lede såkaldte salgsseminarer og overtale deltagerne til at betale for kurser.

Taktikken var »hard sell,« som amerikanerne kalder det, når sælgerne virkeligt går til vaflerne. Og Schnackenberg brød sig mindre og mindre om sit job, fortæller han i retsdokumenter, som Berlingske har læst. I april 2007 sad han på et salgsseminar med et ægtepar foran sig. De ville købe det dyreste kursus- tilbud til 34.995 dollar – en lille kvart million kroner. Schnackenberg kunne se, at de ville købe noget, som de ikke skulle købe. Deres økonomiske situation var »prekær«, og ægteparret ville betale for programmet med mandens invalidepension og ved at optage et lån i hans ejerlejlighed.

Så Schnackenberg forsøgte at gelejde dem væk fra ideen, men hans chef gav ham ordre om at fortsætte. Han nægtede, og en anden sælger endte med at sælge det dyre program til parret.

»Jeg væmmedes (...), og jeg besluttede mig for at sige op,« siger han i sin vidneforklaring.

Donald Trump bliver snart amerikansk præsident – og han er enestående på mange måder, også på antallet af retssager som han tager med sig ind i embedet. Avisen USA Today har oprettet en database over de 4.095 retssager, som Trump i sin karriere har været involveret i, og indtil fredag var han involveret i mindst 66 verserende retssager.

Tre af sagerne handlede om Trump University, og den første skulle begynde om få dage, men fredag aften dansk tid besluttede Trump at gøre noget, som han havde svoret, at han ikke ville gøre: indgå forlig og betale 25 mio. dollar – 175 mio. kroner – i erstatning.

Et spørgsmål om realpolitik

En af sagerne var anlagt af justitsministeren i New York, og to var anlagt af grupper af tidligere kunder, som anklagede Donald Trump personligt for bedrageri og afpresning.

Under valgkampen sagde Trump, at han ikke ville indgå forlig, for der var ikke noget at forliges om.

»Jeg glæder mig til at få sandheden frem i retten,« sagde han og pegede også på en intern undersøgelse, som viste, at 98 pct. af kursisterne var tilfredse.

Så hvorfor har han nu ændret mening?

Hans advokat sagde fredag, at Trump havde besluttet sig for at bruge sin energi på Amerika i stedet for på sagen, som »han ellers havde stærke følelser omkring.«

Eller med en realpolitisk udlægning: Som forretningsmand og som kandidat kunne Trump tillade sig at være trodsig, men som præsident er det en helt anden historie. Dommeren i de private sager, Gonzalo Curiel, gav i sidste uge Trump en forsigtig advarsel om at forlige sagen. Det ville være en bedre løsning, når »vi tager i betragtning, hvad der er på spil,« sagde han.

Og der var pludselig meget på spil, som juraprofessor Chris Peterson fra University of Utah skriver i en ny 22-sider lang fagartikel.

For selv om der er tale om civile sagsanlæg for bedrageri og afpresning, er juraen »parallel med de tilsvarende juridiske elementer i alvorlige straffesager« – og hvis Trump blev dømt, kunne Kongressen øjeblikkeligt stille ham for en rigsretssag. Eller med Petersons ord: »Så er kriterierne for en rigsretssag teknisk opfyldt.«

»Teknisk« muligt er ikke det samme som »politisk« muligt, men det illustrerer, hvordan spillet har ændret sig, og det var den risiko, Trump fredag aften kortsluttede.

Papfigur af Trump

Og det var givetvis en klog beslutning. Berlingske har i de seneste dage gennemlæst hundredevis af sider retsdokumenter, og det er svært at komme uden om, at sagskomplekset aflejrer en grim smudskant.

For her er, hvad der foregik: En marketingkonsulent ved navn Michael Sexton fik i 2004 ideen til Trump University, som skulle lære kursister, hvordan de kunne få succes med boliginvesteringer og blive den næste Donald Trump. Sexton tilbød Trump en pose penge for at bruge hans navn, men Trump syntes så godt om ideen, at han selv overtog den. Han endte med 93 pct. af aktierne i Trump University, mens Sexton og et par andre investorer delte resten. Hele virksomheden blev styret fra Trumps hovedkvarter i New York.

Sexton blev rektor til en hyre på 250.000 dollar om året, og han udarbejdede en 300-siders plan for Trump University, hvor han beskrev taktikken i selskabets »hard sell«: Der skulle for eksempel altid være 20 grader varmt i salgsrummene, stolene skulle stå i en kurvet række, der skulle være plakater med Trump eller en papfigur af ham i lokalet, og sælgerne skulle hele tiden slå på navnet Trump, fremgår det af retsdokumenter, som nyhedsbureauet AP har gennemgået.

I reklamer og direkte breve til potentielle kunder var Trump også allestedsnærværende. En reklame fra 2009 viste et foto af Donald Trump foran en Trump-ejendom, og i teksten kunne man blandt andet læse: »Lær fra Trumps håndplukkede eksperter, hvordan du kan profitere på den største ejendomslikvidation i historien.« Trump er den mest »feterede iværksætter på kloden. Han har tjent mere på en dag, end de fleste mennesker tjener hele deres liv … og nu han klar til at afsløre over for amerikanere som dig, hvordan Trump-processen virker.«

Og hvis kunderne slog sig i tøjret og sagde, at de ikke havde råd til den store pakke til 34.995 dollar, skulle sælgerne for eksempel svare:

»Jeg har meget svært ved at tro på, at du vil investere i noget som helst, hvis du ikke tror nok på dig selv til at investere i din egen uddannelse.«

Godt 5.000 mennesker endte med at købe kurser for mindst 44 mio. dollar hos Trump.

Vaskeægte svindel

Det er ikke ulovligt at sælge kurser i succes, og det er ikke ulovligt at foretage »hard sell,« men det er ulovligt at sælge noget under falske forudsætninger.

Og det var, hvad Trump og Trump University bevidst gjorde, ifølge sagsanlæggene.

New York-justitsministerens sagsanlæg er på 39 sider, men hans hovedpunkter er følgende: Trump University kaldte sig selv et »universitet« og førte sig med et våbenskjold med en heraldisk løve. Men det var ikke et universitet – det opfyldte ingen af betingelserne for at være et universitet, det var aldrig registreret eller akkrediteret som et universitet, og i 2005 skrev myndighederne i New York til Trump og krævede en øjeblikkelig navneændring. Trump ignorerede kravet.

Trump University hævdede, at underviserne alle var »succesfulde boligsinvestorer,« som Trump selv havde »håndplukket.« Men »Trump havde ikke håndplukket en eneste af underviserne«, og der var intet belæg for at kalde dem »succesfulde ejendomsinvestorer.« Nogle havde aldrig investeret i boliger, andre var gået konkurs som følge af deres boliginvesteringer.

Donald Trump godkendte personligt al den falske markedsføring for Trump University, og han vidste, at myndighederne krævede et stop for brugen af ordet »universitet.« Han vidste også, at Trump University lokkede med løfter om, at han selv ville dukke op og møde kursisterne, og at han aldrig gjorde det.

»Det var svindel … vaskeægte svindel,« som justitsministeren i New York, Eric Schneiderman, sagde i juni i et interview på MSNBC.

Fornemmelse for overlevelse

Det er den sag, som nu er endt, og justitsminister Schneiderman følte sig fredag sejrrig.

»Hvert eneste offer vil modtage erstatning, og Donald Trump vil betale en million dollar i bøder til New York for at overtræde statens uddannelseslove. Ofrene for Trump University har ventet i årevis på dagens resultat, og jeg er lykkelig for, at deres tålmodighed og vedholdenhed vil blive belønnet med dette forlig på 25 millioner dollar.«

Donald Trump har foretaget »en helt utrolig kovending,« sagde han.

Så hvad fortæller sådan en kovending os om præsident Trump?

Det fortæller os, hvad Berlingske også skrev dagen efter hans sejr: at den eneste konstante i hans meningsunivers er viljen til at skifte mening, når omstændighederne forandrer sig. Han har i sin karriere igen og igen balanceret på randen af fallit, og det er ikke hans fornemmelse for succes, men for overlevelse, der har reddet ham. Og det er, hvad der givetvis er sket her.

Som præsident kunne han hverken politisk eller juridisk holde til at løbe risikoen for at blive dømt for bedrageri og afpresning – selv ikke i en civil sag – og han kortsluttede den risiko. Han betaler nu det største beløb, han nogensinde har betalt i et kendt forlig, men han erkender ikke skyld og får ikke en dom.

Forliget er en sejr for sagsøgerne og for dem, som anser Trump for at være politisk pragmatisk og påvirkelig, hvis det er i hans egeninteresse – og forliget er også en politisk lettelse for Trump selv. Han kan komme videre.

Den dårlige nyhed for ham?

Ifølge USA Todays database er der stadig 63 åbne retssager tilbage.