Tropeskovene er tikkende CO2-bomber

En femtedel af det globale udslip af kuldioxid stammer fra fældning af skov. Langt det meste er tropeskov. Derfor kan det betale sig at bevare tropeskovene, og derfor er Norge villig til at bruge milliarder af kroner på at gøre det.

De tropiske regnskove er grønne banker, hvor der er indsat store mængder kuldioxid på bundne opsparinger.

Fra Brasilien i vest til Indonesien i øst har træerne i de tropiske regnskove optaget enorme mængder kuldioxid fra atmosfæren, og så længe de får lov at stå, forbliver kuldioxiden i depot i træerne.

Men bliver de fældet, bliver opsparingerne tvangsindløst, og den bundne kuldioxid slipper ud i atmosfæren, hvor den bidrager til den globale opvarmning.

Derfor er det vigtigt, at regnskovene bliver ved med at stå, og derfor har den norske regering på klimatopmødet på Bali netop meddelt, at den vil bruge flere milliarder kroner på at redde regnskovene i troperne fra at blive fældet.

Skovfældning bidrager med så meget som 20 procent af det samlede udslip af kuldioxid.

Langt det meste stammer fra fældning af tropiske regnskove, hvor de store, gamle træer gennem årtier eller århundreder har fyldt deres ved, bark og blade med kuldioxid.

I Europa, Nordamerika og Rusland er fældning af gamle skove ikke nær så omfattende.

Fældningsstop vigtigt
»Problemet er de tropiske skove. Det er dem, der bliver fældet i stor stil,« forklarer Jacob Sterling, der er miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden i Danmark.

Han tilføjer, at tropeskovene ofte er så gamle, at de næsten ikke længere optager kuldioxid, og hvis træerne får lov at stå, slipper de kun kuldioxid ud, når de f.eks. vælter, rådner eller brænder.

Dermed er de i kuldioxid-balance, som Jacob Sterling udtrykker det.

»Hvis man vil have kuldioxid suget ud af atmosfæren, skal man plante ny skov,« siger han og understreger, at det ikke er det samme som, at nyplantning af skov kan kompensere for fældning af gammel skov:

»Det er vigtigere at få stoppet fældningen end at få øget plantningen.«

Meget at vinde
Han er begejstret for den norske udmelding om førstehjælp til tropeskovene og ser den som udtryk for, at nordmændene pga. klimadebatten er rykket højt op på den politiske dagsorden.

»Klimadebatten kan være med til at redde skovene,« siger han:

»En af de billigste måder at reducere udslippet af drivhusgasser er at lade skovene stå. Det kræver ikke investeringer i nye teknologier.«

Ifølge beregninger vil det bl.a. være muligt at halvere skovenes udslip af kuldioxid fra 20 til ti procent, hvis der bliver stoppet for tømmerhugsten alene i de to skovrige lande Brasilien og Indonesien.