Norge giver 14 mia. til verdens regnskove

Norges regering er klar til at give 14 mia. kr. over fem år til at stoppe udryddelsen af verdens regnskove. Statsminister Jens Stoltenberg præsenterer milliardgaven på Bali i dag.

Verdens største regnskovsområde, Amazonas i Sydamerika, er truet af skovdrift. En ny rapport fra WWF, Verdensnaturfonden når frem til, at 60 procent af Amazonas kan være forsvundet i 2030, hvis afskovningen får lov at fortsætte. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Mens Danmark først og fremmest investerer politisk kapital i kampen for verdens klima, har Norge fundet kolde kontanter frem. Og dét i en sådan grad, at norsk presse i denne uge har slået fast, at »julemanden er norsk – og han hedder Jens«.

Statsminister Stoltenberg vil nemlig i dag ved FNs klimakonference på Bali meddele, at Norge er klar til at donere 2,8 mia. danske kroner om året i fem år til at stoppe udryddelsen af verdens tropiske regnskove. Altså i alt 14 mia. kr. frem til udgangen af 2012.

»Det skal give store, hurtige reduktioner i udslippene af klimagasser til lave omkostninger,« sagde Stoltenberg i en pressemeddelelse, der blev offentliggjort i Oslo søndag aften.

Stoltenberg ankom i aftes til Bali sammen med sin finansminister Kristin Halvorsen og energi- olieminister Erik Solheim, og det er givet, at han vil blive modtaget som en sand helt blandt miljøforkæmpere og udviklingslande.

Overraskede miljøfolk
Det norske initiativ er kommet i stand bemærkelsesværdigt hurtigt.

I september i år skrev Norges Naturvernforbund og Regnskogfondet til statsminister Stoltenberg og foreslog, at Norge skulle bruge nogle af sine oliemilliarder på at redde verdens regnskov.

»At standse rydningen af verdens regnskove er et af de mest omkostningseffektive globale miljøtiltag på kort sigt. Det vil beskytte verdens biologiske mangfoldighed. Det vil begrænse drivhusgasser, og samtidig er det vigtigt for at bekæmpe fattigdom,« skrev miljøfolkene, der ikke troede deres egne øren, da de hurtigt fik positivt svar tilbage.

»Vi foreslog godt nok, at Norge skulle bruge seks mia. norske kroner om året. Men det er nu o.k., at de kun vil bruge halvdelen,« fortæller Lars Haltbrekken fra Naturvernforbundet grinende.

I argumenterne for at bede om den store donation skrev miljøfolkene, at Sir Nicholas Stern, den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, har anslået, at det vil koste 30 mia. kr. at stoppe afskovningen i Brasilien, Bolivia, Cameroun, Ghana, Papua Ny Guinea, Indonesien, Malaysia og Den Demokratiske Republik Congo.

Fældningen af regnskov i disse lande udgør 46 pct. af skovfældningen i verden. Derfor vil det altså koste cirka 60 mia. om året at stoppe skovfældningen fuldstændigt. Og det burde Norge så betale ti pct. af, mente miljøfolkene.

Kølig reaktion
Helt så gavmild var Statsminister Jens Stoltenberg altså ikke. Og han håber nu, at andre lande i forbindelse med Bali-konferencen eller senere vil bidrage til den FN-ledede fond, som ifølge det norske udspil skal stå for det storstilede projekt.

Indonesiens regering har modtaget udspillet med en vis kølighed, eftersom man vil have garantier for, at det bliver Indonesiens regering, der skal bestemme, hvordan projektet skal udmøntes i Indonesien.

Nordmændene har på forhånd betinget sig, at projektet skal underlægges strenge finansielle styringsregler, og Sir Nicholas Stern har indvilget i at sidde i bestyrelsen.

Norge på 16. pladsen
Den store pengegave til regnskovene har endnu ikke vakt politisk modstand i Norge, selvom donationen betyder, at der kan bruges færre penge fra afkastet fra Oliefonden til eksempelvis nationale velfærdsforanstaltninger.

Norge kom forleden ind på 16. pladsen over industrialiserede landes præstationer i klimakampen. Danmark er nummer 17 på listen, der toppes af Sverige. Det såkaldte Climate Change Performance Index laves af den tyske organisation www.germanwatch.org. Lande som Indien, Mexico, Brasilien og Indonesien ligger højere end Danmark på listen.

Norges regering besluttede i øvrigt i oktober i år at bruge 25 mia. kr. i 2008 på en række andre miljøtiltag, der skal bedre landets indsats i kampen mod klimaforandringerne.