Syriens hær indtager strategisk vigtig by

Læs mere
Fold sammen

Damaskus: Syriske regeringsstyrker indtog søndag støttet af russiske luftangreb byen al-Qaryatain, der har været kontrolleret af Islamisk Stat (IS) siden august sidste år, oplyste det syriske stats-tv.

Offensiven kom, efter at regeringsstyrkerne gradvist havde omringet byen de seneste dage.

Byen ligger 100 kilometer vest for den syriske oldtidsby Palmyra, som regeringsstyrker generobrede fra Islamisk Stat for en uge siden.

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, har længe forsøgt at generobre al-Qaryatain, der har en stor betydning for gas- og olieforsyningerne til hovedstaden Damaskus.

/ritzau/AFP