Star Tours evakuerer danske gæster i Thailand

De danske gæster, der befinder sig på den thailandske ø Sikao, bliver i øjeblikket evakueret, mens de andre knap 350 danskere, der er i Thailand, bliver bedt om at søge mod højereliggende områder, oplyser Star Tours.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Star Tours er i øjeblikket i færd med at evakuere de tre danskere, som befinder sig på den thailandske ø Sikao cirka 200 kilometer syd for Krabi.Ifølge direktør Stig Elling er det en sikkerhedsforanstaltning i forhold til den tsunamivarsel, der netop er blevet udsendt i hele Det Indiske Ocean.

- I det område er det kun i Thailand, vi har gæster. Det drejer sig om 350 danskere på Phuket, som vi nu har bedt om at søge mod højereliggende områder, fortæller han.

Hele Star Tours beredskab er i gang som følge af jordskælvet i Det Indiske Ocean, som målte 8,7 på Richterskalaen.

- Vi skal lige finde ud af, hvor meget tid vi har at løbe på, men hele vores beredskab er trådt i kraft, siger Stig Elling.

Han tilføjer, at pårørende her hjemme helt stille og roligt skal afvente situationen og se, hvordan den udvikler sig.

- Lige nu koncentrerer vi os først og fremmest om at få informeret vores gæster på destinationen. Derefter vil vi sørge for, at der bliver nogle kontaktmuligheder, siger han.

Star Tours har i alt 350 danskere i Phuket og 2.700 nordiske gæster i alt i det sydlige Thailand i øjeblikket.