Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Los Angeles. "Star Wars"-stjernen Carrie Fisher døde af søvnapnø i kombination med flere andre faktorer. Det har dog ikke været muligt at fastslå en hovedårsag til hendes død.
Det er konklusionen i en obduktionsrapport. Det skriver retsmedicineren i Los Angeles i en pressemeddelelse ifølge flere internationale medier.
Søvnapnø betyder vejrtrækningspauser under søvnen. En person kan således stoppe med at trække vejret i adskillige sekunder.
I rapporten bliver det også nævnt, at Fisher tog flere slags medicin, dog uden at nævne hvilke.
Skuespilleren døde 27. december, få dage efter at hun lillejuleaften havde fået et hjerteanfald om bord på et fly fra London til Los Angeles 15 minutter før landing.
60-årige Fisher blev indlagt på intensivafdelingen på et hospital i Los Angeles, hvor hun døde fire dage senere.
Det var kendt, at Carrie Fisher havde diagnosen bipolar lidelse, og at hun havde kæmpet med et stof- og medicinmisbrug.
Fisher er bedst kendt for sin rolle som prinsesse Leia i "Star Wars"-filmene.
Hun er desuden datter af filmstjernen Debbie Reynolds, som døde dagen efter datteren.
/ritzau/