Sadr-gruppe deltager atter i irakisk regering

Moqtada al-Sadrs gruppe genoptager arbejdet i den irakiske samlingsregering efter to måneders boykot.

I to måneder har den yderliggående shiitiske præst Moqtada al-Sadrs gruppe boykottet arbejdet i den irakiske samlingsregering. Men nu er det slut.

Det siger et parlamentsmedlem fra Sadrs gruppe i parlamentet søndag til det franske nyhedsbureau AFP.

- Vi går atter ind i den politiske proces, siger parlamentarikeren Saleh Hassan Issa al-Igaili.

Sadrs blok sidder på 32 af de 275 pladser i parlamentet. Gruppen suspenderede deltagelsen i regeringens arbejde i protest mod premierminister Nuri al-Malikis påståede indrømmelser forud for et møde med den amerikanske præsident, George W. Bush, sidst i november i fjor.

/ritzau/AFP