Rusland er rykket nærmere et rødt kort til De Olympiske Lege

Den Internationale Olympiske Komité tager i løbet af de kommende dage stilling til Ruslands olympiske skæbne. Det sker, efter at sportsdomstolen CAS har stadfæstet udelukkelsen af landets atletikhold, hvilket har vakt voldsom vrede i Rusland.

Flag til OL i Rio 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: YASUYOSHI CHIBA

BARCELONA: Ruslands magtfuldt fremadskridende nationalmelodi er normalt en obligatorisk del af lydsporet til De Olympiske Lege. Hymnen, som også – om end med en anden tekst – blev anvendt i Sovjet-tiden, har gennem årtier været blandt de mest spillede ved sejrsceremonierne. Især under Den Kolde Krig, der blandt andet og ikke mindst blev udkæmpet på guld-, sølv- og bronzemedaljer. Men også det nye Rusland satser, anført af sin veltrænede præsident, Vladimir Putin, hårdt på succes i sportens verden.

Lige lovlig hårdt, tilsyneladende. I hvert fald stadfæstede sportsdomstolen Court of Arbitration for Sports (CAS) torsdag en beslutning om at udelukke Rusland fra internationale atletikkonkurrencer. Det sker efter gentagne afsløringer af organiseret doping.

Afgørelsen betyder efter al sandsynlighed, at den russiske hymne ikke vil lyde en eneste gang, når OL i Rio de Janeiro begynder om to uger. I første omgang på det olympiske atletikstadion – men muligvis ikke kun her.

Forlydender om kompromis

Det internationale atletikforbund IAAF udelukkede allerede sidste år de russiske atleter fra sine konkurrencer efter en rapport fra World Anti-Doping Agency (WADA) om systematisk doping. Det er denne afgørelse, CAS nu har stadfæstet med sin afvisning af en russisk anke.

Det sidste ord i sagen har imidlertid den Internationale Olympiske Komité (IOC). Her har man »noteret sig afgørelsen fra CAS og vil de kommende dage analysere denne, inden der tages stilling til de russiske atleters deltagelse«, oplyser en talsmand til det russiske nyhedsbureau Sputnik – der også mener at vide, at man er indstillet på at finde et kompromis og en løsning for i det mindste nogle af de udelukkede atleter.

Sikkert er det i hvert fald, at IOC-medlemmerne vil være under massivt pres fra flere sider. Mandag fastslog endnu en rapport, som den canadiske jurist Richard McLaren har udarbejdet for WADA, at det russiske dopingprogram ikke blot omfatter atletik, men også en lang række andre sportsgrene. Samt at regeringen i Kreml er direkte involveret i både programmet og bestræbelserne på at skjule det for de internationale antidopingmyndigheder.

På baggrund af rapporten, der blandt andet bygger på oplysninger fra en afhoppet russisk dopingekspert, har både WADA og flere vestlige landes dopingmyndigheder krævet, at ikke blot de russiske atleter, men samtlige deltagere forbydes adgang til legene i Rio de Janeiro.

Minder om 1980erne

Såvel CAS-afgørelsen som risikoen for et totalforbud mod russiske sportsstjerners deltagelse blev torsdag modtaget med harme i Moskva.

Sportsminister Vitalij Mutko, der er blevet strøget fra gæstelisten til OL på baggrund af McLaren-rapporten, bebudede, at man ikke vil forholde sig passivt til »en afgørelse, som ikke hviler på noget juridisk grundlag, men derimod er politisk«.

Andre talsmænd sammenlignede den aktuelle situation med den olympiske »krig« i begyndelsen af 1980erne, da flere vestlige lande anført af USA boykottede i 1980 OL i Moskva, hvorefter de daværende østbloklande svarede igen med at blive væk fra legene i Los Angeles fire år senere.

At den russiske regering tager sagen endog meget alvorligt, viser den omstændighed, at udenrigsminister Sergej Lavrov tirsdag ringede til sin amerikanske kollega, John Kerry, for at brokke sig over McLaren-rapporten og USAs holdning til den.

Også stangspringsdronningen Jelena Isinbajeva, der kunne vinde sin tredje OL-guldmedalje i Rio, betegnede afgørelsen fra CAS som »totalt politisk«.

»Tak til jer alle sammen for at have begravet atletikken,« lød det uden falsk beskedenhed fra Isinbajeva.