Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Pakistans indenrigsminister, Rehman Malik, siger til den arabiske satellit-tv-kanal al-Arabiya, at han hurtigt kendte til det amerikanske kommandoangreb, der dræbte Osama bin Laden. Han havde dog ikke kendskab til målet.
- Jeg blev gjort opmærksom på aktionen 15 minutter, efter den blev indledt, siger ministeren til al-Arabiya i et interview.
Her understreger han, at pakistanerne ikke vidste, hvad amerikanerne var på jagt efter, da operationen blev iværksat 2. maj.
De helikopterbårne amerikanske kommandosoldater udførte aktionen, der varede mindre end 40 minutter.
De dræbte verdens mest eftersøgte mand, al-Qaedas leder Osama bin Laden, tog hans lig med sig og forlod hans ejendom i Abbottabad i det nordvestlige Pakistan.
Malik understreger, at der er et permanent samarbejde mellem USA og Pakistan på sikkerhedsområdet på trods af amerikanernes bekymring over, om nu man kan stole på Pakistan i krigen mod terror.
USA's præsident Barack Obama har presset Pakistan til at forklare, hvordan det i fem år er lykkedes bin Laden at gemme sig for næsen af det pakistanske militær i garnisonsbyen Abbottabad.
Præsidenten mener, at bin Laden må have haft et støttenetværk i Pakistan.
Under et stigende pres fra både USA og sit eget folk, vil Pakistans premierminister Yousuf Raza Gilani senere mandag briefe sit lands parlament om USA's operation for en uge siden.
Det Hvide Hus opfordrer også regeringen i Islamabad til at imødegå en stigende mistro ved at give amerikanske efterforskere mulighed for at afhøre tre af bin Ladens enker, som er i de pakistanske myndigheders varetægt.
De kan have væsentlige oplysninger om al-Qaeda, mener amerikanerne.
/ritzau/AFP