Ophedet debat om EUs tiltag mod terror

EU-Kommissionens nye agenda frem mod 2020 blev tirsdag mødt med skepsis i store dele af Europa-Parlamentet. Bekymringerne går på, at de nye tiltag mod terror kan medføre unødvendig overvågning af borgerne, og at der ikke er tilstrækkelig demokratisk kontrol. Kommissionen lover at sikre grundlæggende rettigheder.

Foto: JOHN THYS. »Nye og komplekse sikkerhedstrusler er dukket op og i stigende grad på tværs af grænserne. Vi kan kun tackle dem ved at arbejde bedre sammen,« sagde Dimitris Avramopoulos, EUs kommissær for indre anliggender, da han sammen med Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, præsenterede agendaen i Europa-Parlamentet tirsdag eftermiddag.
Læs mere
Fold sammen

BRUXELLES: Et styrket europæisk politisamarbejde i Europol, mere effektiv kontrol af de ydre grænser, bedre udveksling af information mellem EU-landene og et fælles center til bekæmpelse af radikalisering.

Sådan lyder de vigtigste overskrifter i EU-Kommissionens nye sikkerhedsdagsorden for 2015-2020.

»Nye og komplekse sikkerhedstrusler er dukket op og i stigende grad på tværs af grænserne. Vi kan kun tackle dem ved at arbejde bedre sammen,« sagde Dimitris Avramopoulos, EUs kommissær for indre anliggender, da han sammen med Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, præsenterede agendaen i Europa-Parlamentet tirsdag eftermiddag.

Men Kommissionen er på en vanskelig opgave med at finde en balance mellem EU-landenes regeringer og Europa-Parlamentet. Regeringerne – med lande som Danmark og Frankrig i spidsen – ønsker i vid udstrækning at gå meget langt i kampen mod terror med nye love såvel nationalt som i EU, mens et flertal i Europa-Parlamentet er bekymret for, at nye tiltag er unødvendige og vil krænke borgernes grundlæggende rettigheder.

Hensynet til borgernes rettigheder

Avramopoulos og Timmermans lovede, at alle tiltag vil ske under hensyntagen til borgernes grundlæggende rettigheder og underlagt demokratiske kontrolmekanismer. Men flere af de store grupper i Europa-Parlamentet savner en evaluering af de eksisterende muligheder, som kan dokumentere, at der overhovedet er behov for nye tiltag, og efterlyser bedre demokratisk kontrol, hvis eksempelvis Europol får øgede beføjelser.

»Der mangler en evaluering af den eksisterende værktøjskasse, og før vi har den, så ved vi ikke, om der er behov for nye tiltag. Det er godt at fokusere på bedre udveksling af information, og vi kan muligvis også byde nogle tiltag som en styrkelse af Europol velkommen.

Men når det kommer til den anden side af mønten med demokratisk kontrol, retsgarantier og gennemsigtighed er der store mangler. Den her pakke er ikke balanceret,« siger Sophie In’t Veld, der er næstformand i den store liberale gruppe i Europa-Parlamentet.

Også i den store socialdemokratiske gruppe er der skepsis. Her siger næstformand Tanja Fajon, at hun er bange for, at »sikkerhedsforanstaltninger i sidste ende vil have forrang over grundlæggende rettigheder«.

En række konkrete lovforslag på sikkerhedsområdet vil kræve Parlamentets godkendelse, og Avramopoulos og Timmermans understregede begge gang på gang, at borgernes grundlæggende rettigheder ikke vil blive krænket, samt at det i høj grad handler om at udnytte de eksisterende regler bedre.

»Der kan ikke være sikkerhed uden frihed, og samtidig kan der ikke være frihed uden sikkerhed,« lød det fra Dimitris Avramopoulos.

Om balancen kan findes mellem på den ene side at gøre mere i kampen mod terror og på den anden side sikre borgernes rettigheder, vil vise sig, når EU-landene og Europa-Parlamentet inden årsskiftet skal blive enige om registrering af flyrejsendes færden. Uenigheden har skudt den sag til hjørne i flere år, men Ministerrådet og Parlamentet har efter terrorangrebene i Paris og København lovet hinanden at finde et kompromis i år.