Løkke vil presse på for Europol-aftale på EU-topmøde med sprængfarlig dagsorden

Med en uhyre presset tidsplan for en dansk særaftale om Europol skal statsministeren udnytte torsdagens EU-topmøde til at få sat fart på en kompliceret proces frem mod 1. maj. Topmødet er mineret med sprængfarlige emner som Ukraine, Tyrkiet, Syrien og migration.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der er ingen tid at spilde, hvis det skal lykkes for den danske regering at få en særaftale om fortsat tilknytning for dansk politi til det europæiske politisamarbejde Europol på plads inden den 1. maj, hvor Danmark ikke længere vil være medlem af Europol på grund af retsforbeholdet.

Faktisk mangler der hele 18 formelle skridt ifølge Justitsministeriets egen gennemgang af den proces, der venter. Meget vil kunne gå hurtigt, men især to høringer i Europa-Parlamentet er en udfordring. De kan tage tre måneder hver, og dermed vil tiden løbe ud for Danmark, fordi det juridiske grundlag også ændres den 1. maj, og det derfor vil være forfra, hvis en aftale ikke er på plads inden da.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal derfor bruge torsdagens EU-topmøde til at forklare de andre stats- og regeringschefer, hvor stor betydning en Europol-aftale har for Danmark, og hvordan de andre lande også har gavn af, at dansk politi fortsat bidrager med oplysninger til Europols databaser. Men nok så vigtigt skal Løkke mødes med Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, fordi han i første omgang er en nøglefigur, hvis der skal sikres en hurtigere høringsproces i Europa-Parlamentet.

»Europa-Parlamentet vil gøre sit yderste for at lette en løsning, men det er klart, at de danske borgere har stemt for et fuldt forbehold, og det er vigtigt, at den beslutning bliver respekteret,« siger Martin Schulz’ talsmand, Giacomo Fassina.

Han tilføjer, at Europa-Parlamentet er nødt til at have tilstrækkelig tid til, at de relevante udvalg kan granske aftalen i detaljer og sikre, at den lever op til »ånden i traktaterne«.

Med opbakning fra de juridiske eksperter i EU-Kommissionen har regeringen et vigtigt rygstød. Men Europa-Parlamentets største grupper i er udgangspunktet skeptiske over for særaftaler, og det er helt afgørende for Parlamentet, at den danske aftale ikke vil kunne bruges af Storbritannien, når briterne forlader EU.

Og selv med velvilje fra Martin Schulz er udfordringen, at han til januar forlader posten som formand for Europa-Parlamentet, der er optaget af en intern magtkamp om, hvor der skal efterfølge Schulz og have formandsposter i de vigtigste udvalg.

Den danske regering kommer derfor til at bruge meget tid på den nye ledelse i Europa-Parlamentet de kommende måneder, selv om vurderingen i regeringen er, at aftalen er skruet sådan sammen, at Europa-Parlamentet burde bakke op om den, fordi det netop er en ganske særlig aftale, som briterne ikke vil kunne bruge.

Sprængfarlig topmøde-dagsorden

Topmødet vil for resten af landene være præget af en sprængfarlig dagsorden, og derfor er det en modig plan, som EUs rådsformand Donald Tusk har lagt ved kun at bruge én dag på årets sidste EU-topmøde.

For de sprængfarlige emner står i kø, når de 28 stats- og regeringschefer torsdag skal diskutere migration, Tyrkiet, Syrien, forsvar og finde en løsning på Hollands problemer med at sige god for den handels- og samarbejdsaftale med Ukraine, som i 2014 førte til revolution i det store østeuropæiske land.

På et EU-topmøde ved man aldrig, hvordan tingene udvikler sig, når først stats- og regeringscheferne tager ordet, men det er Tusks forhåbning om de to uhyre sprængfarlige emner i forhold til solidaritet i fordelingen af asylansøgere og forholdet til Tyrkiet ikke skal fylde for meget.

Det skyldes, at EU-landene ganske enkelt stadig er for langt fra hinanden, når det kommer til en reform af det europæiske asylsystem, mens det i forhold til Tyrkiet er den absolutte topprioritet at holde fast i flygtningeaftalen med Tyrkiet.

Flygtningeaftalen har medvirket til at reducere antallet af flygtninge og migranter, der kommer til EU via Tyrkiet med mere end 95 procent siden april, og det er også årsagen til, at der holdes fast i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet på trods af, at Østrig har kæmpet for at sætte de forhandlinger på pause på grund af retsstatens bekymrende udvikling i Tyrkiet.

Afgørende Ukraine-aftale skal på plads

En løsning på Hollands problemer med at ratificere EUs associeringsaftale med Ukraine kan til gengæld ikke udskydes. Der er parlamentsvalg i Holland til marts, og det skal være løst i god tid inden. De 27 andre EU-lande har raticiferet aftalen, som ukrainerne gik i revolution for, men det kan Holland ikke umiddelbart efter en vejledende folkeafstemning tidligere på året, der endte med et klart nej.

Holland vil derfor have en juridisk bindende aftale, der gør det klart, at associeringsaftalen ikke er en køreplan mod et EU-medlemskab for Ukraine. Men lande som Litauen, Polen og Rumænien insisterer på, at der skal være et »europæisk perspektiv« for Ukraine, og det gør det vanskeligt at få enderne til at mødes.

»Det er et minefelt, ligesom spørgsmålet om Tyrkiet og solidaritet på asylområdet er det,« siger en højtstående EU-kilde.

Topmøde vil fordømme Ruslands rolle i Aleppo

Situationen i den syriske storby Aleppo vil også uundgåeligt presse sig på, og det bliver i de skarpeste vendinger, at EU på torsdagens topmøde vil fordømme det syriske regime og Ruslands angreb på civile i Aleppo. Men der vil ikke blive lagt op til at sætte russere på EUs sanktionsliste forbundet til Syrien.

Det er Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, der på topmødet både skal give en status på situationen i Syrien og i Ukraine, hvor Rusland også i høj grad spiller en rolle i konflikten.

Stod det til Merkel og Hollande burde EU også sætte russere på sin sanktionsliste forbundet til Syrien, men det blokerede Italiens daværende premierminister, Matteo Renzi, for på det seneste EU-topmøde under et stort ståhej, som ingen ønsker at gentage. Og selv om Matteo Renzi er trådt tilbage, har Italien på forhånd gjort det klart, at landets linje ikke er ændret.

I udkastet til topmødets slutkonklusioner står der derfor, at EU »overvejer alle muligheder«, men uden at nævne sanktioner specifikt. Det understreges, at de ansvarlige for krigsforbrydelser skal stilles til ansvar.

Merkel og Hollande vil til gengæld anbefale, at de økonomiske sanktioner over for Rusland, der er forbundet til konflikten i Ukraine, forlænges med yderligere et halvt til udgangen af juli 2017, og det ventes der ingen indvendinger imod.