Krigens regler bliver brudt i kampen mod Islamisk Stat

Med halshugninger og massehenrettelser fører IS an, når det handler om brud på internationale konventioner. Men alle krigens parter bryder reglerne, også dem der støttes af Vesten, viser rapport.

17-årige Zakaria Maksoud fra Farum forlod i 2013 Danmark for at rejse til Syrien. Året efter blev han taget til fange af de kurdiske YPG-styrker ved byen Kobane og er sidenhen meldt savnet af både IS og kurderne. Hans skæbne er i dag ukendt, men en ny rapport fra Human Rights Watch om overgreb mod fanger foretaget af kurdiske styrker får flere til at frygte, hvad der kan være sket med ham. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Lig af krigsfanger spændes bag en bil og bliver trukket rundt i gaderne. Sårede krigere skydes ned på få meters afstand, og tilfangetagne bagbindes og tortureres med strømpistol.

Det kunne være scener fra de videoer, Islamisk Stat offentliggør på internettet. Men alle de ovenstående hændelser er nogen, kurdiske styrker og den kurdiske efterretningstjeneste, Asayish, har ansvaret for. Videoerne er frit tilgængelige på internettet, og deres ægthed understøttes af omfattende research foretaget af Human Rights Watch og andre menneskerettighedsorganisationer.

»Videoerne tyder på brud på de internationale love, der beskytter fanger mod tortur og ondsindet, umenneskelig behandling,« skriver Human Rights Watch i en rapport.

Det officielle svar fra de kurdiske myndigheder i irakisk Kurdistan på rapporten lyder, at »hvis nogen har mishandlet fanger, så vil de blive holdt ansvarlige i henhold til loven.«

Historien om 17-årige Zakaria Maksoud fra Farum er en dansk sag, der både involverer Islamisk Stat (IS) og kurderne. Han blev taget til fange af de kurdiske YPG-styrker i 2014 ved byen Kobane og er sidenhen meldt savnet af både IS og kurderne.

Den uløste situation skaber spænding og gensidige beskyldninger mellem kurdere på den ene side, og dem, der mener Danmark og andre vestlige lande bevidst vender det blinde øje til nogle af kurdernes handlinger.

Debattråden under søndagens Berlingske-artikel om Zakaria Maksoud udviklede sig hurtigt til en verbal minikrig.

»Nå, pludselig er man »anti-kurder«, fordi man udtaler sig kritisk om særlige forhold i kurdernes adfærd. Som når de stjæler araberes hjem. Jeg vil bare pointere, at kurdiske fraktioner også kan begå fejl, og deres fejl er lige så kritiserbare som de andres. Ikke mere eller mindre,« skriver Amjad Shahabi, der er blogger på Turban Times.

Ahmad Walid Rashidi, der er lægestuderende og meget aktiv i debatten om Islamisk Stat, har samme opfattelse.

»Det har været meget svært at kritisere kurderne og stille spørgsmål ved måden, de behandler fanger,« siger Ahmad Walid Rashidi.

Han mener, Danmark og andre vestlige lande er med til at glorificere kurderne uden at stille krav til overholdelse af menneskerettigheder, fordi de kæmper mod Islamisk Stat.

»Det er tragisk, at venstrefløjen kan tillade sig at støtte YPG økonomisk uden at forsikre sig om, hvordan fangerne bliver behandlet og uden at kræve, at de selvfølgelig skal udleveres til de lande, de kommer fra,« siger han.

Ahmad Walid Rashidi ved lige som Zakaria Maksouds familie i Danmark ikke, hvor Zakaria er, og han frygter, at han i værste fald har mistet livet i kurdisk fangenskab, eller at de holder ham og andre fængslet for at bruge dem i en mulig fremtidig fangeudveksling med Islamisk Stat.

Danskfødt fange kan være blevet flyttet

I sagen om Zakaria Maksoud fastholder de kurdiske kilder, Berlingske har talt med, at Zakaria enten blev befriet fra kurdisk fængsel, da Islamisk Stat angreb Kobane i 2014, eller at han blev ramt af koalitionens bombardementer.

»Vi har sendt besked til familien og de danske myndigheder om hændelsesforløbet. Da han var i vores varetægt, ønskede vi at tale med den danske regering og de danske myndigheder om fangen. Men Danmark svarede ikke,« siger Idriss Nassan, der er viceudenrigsminister i den kurdiske Rojava- provins i Syrien.

Berlingske erfarer fra en række uafhængige kurdiske kilder, at en gruppe IS-krigere med vestlig baggrund blev transporteret væk fra krigszonen omkring det tidspunkt, da Zakaria Maksoud først blev meldt savnet. Det har ikke været muligt at få bekræftet disse oplysninger fra den kurdiske ledelse.

I modsætning til Islamisk Stat, der ikke anerkender internationale konventioner og vedtægter, støttes de kurdiske peshmergastyrker i Irak af vestlige lande, fordi de indgår som en vigtig brik i kampen mod Islamisk Stat. Folkets Beskyttelseshær, YPG, der kæmper i Syrien og er en del af den kurdiske PKK-organisation, støttes primært af den europæiske venstrefløj, men hjælpes også af de amerikanske bombardementer i Syrien.