Kinas myndigheder jagter kritikerne

To rapporter viser, at det går ned ad bakke for menneske­rettighederne i Kina. I det seneste år er Beijing blevet hårdere over for sine kritikere og modstandere.

De kinesiske myndigheders kontrol med og overvågning af internettet er steget kraftigt de senere år. Det har også medført, at kineserne har pålagt sig kraftigere selvcensur. Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Hvad var det, den 37-årige familiefar Zhao Lianhai havde gjort?

Det begyndte i efteråret 2008. Det var dengang, mindst seks kinesiske børn døde, og 300.000 blev syge, fordi de havde drukket giftigt mælkepulver. Zhao Lianhais treårige søn blev også syg. Han fik nyresten. Alle forældrene skulle selv betale for medicin og indlæggelse på hospitaler, og det var uretfærdigt, mente Zhao. Han forsøgte at organisere forældrene.

Men alle domstole afviste deres sager. Myndighederne chikanerede deres advokater, censurerede mælkesagen i medierne og forsøgte at presse forældrene til at opgive. Zhao fortsatte. Indtil den fredag aften i november sidste år, da 12 betjente hentede ham i lejligheden i Beijing.

Lige nu sidder han i et fængsel i Beijing. Han kan få op til tre års fængsel for at »provokere« og »opildne« til offentlig uro.

»Hans sag skulle være begyndt her i marts, men af en eller anden grund er den blevet udskudt. Vi venter på at høre nyt,« siger Li Fangping, som er en af Kinas mest kendte advokater, der ofte tager politisk følsomme sager.

Censur og selvcensur

Sagen om Zhao Lianhai er blot et af mange eksempler. Fredag kom det amerikanske udenrigsministerium med den årlige undersøgelse af menneskerettighederne rundt om i verden. Der var igen hug til Kina.

Kontrol med og overvågning af internettet er steget, og censur og selvcensur vokser. Samtidig bliver straffene hårdere for dem, der overtræder reglerne.

Nyheder og medier bliver også stadigt mere kontrollerede. Især omkring følsomme emner og tidspunkter, som for eksempel ved sidste års 60-års jubilæum for folkerepublikkens dannelse i 1949.

Beijing bliver også kritiseret for at slå ned på fremtrædende kritikere som for eksempel Liu Xiaobo. Han fik i december sidste år 11 års fængsel for at være medforfatter til Charter 08, der opfordrer til politiske reformer i Kina.

Den kinesiske regering optrappede også den kulturelle og religiøse undertrykkelse af landets etniske minoriteter, står der i rapporten. Især mod det muslimske mindretal, uighurerne, der er fra den vestlige Xinjiang-provins. Men også mod tibetanerne, der ikke frit kan udøve deres religion.

Beijing lægger i det hele taget pres på alle, der udfordrer regeringens politik og magt. Som for eksempel miljøforkæmpere, NGOer og advokater. Og almindelige borgere som Zhao Lianhai.

Hvis man ser på antallet af politiske fanger, så bliver anklagen om at »bringe statens sikkerhed i fare« ofte brugt. Det blev 1.050 personer dømt for i 2009. Det anslår den amerikanske Dui Hua Foun­dation, der overvåger det kinesiske retsvæsen.

Flere arrestationer

Torsdag fremlagde præsidenten for Kinas højesteret sin årlige redegørelse med statistikker fra det kinesiske retsvæsen. De tal er blevet analyseret af Dui Hua, der kom med deres rapport fredag. Få timer før rapporten fra det amerikanske udenrigsministerium.

Dui Huas analyse viser, at Kina fortsætter med flittigt at bruge den bredt formulerede paragraf om statens sikkerhed:

»Efter en stabil periode på nogle år, da begyndte antallet af arrestationer at stige i 2006, da de kinesiske ledere begyndte at bekymre sig om en mulig indflydelse fra »farve revolutionerne«,« siger seniorresearcher Joshua Rosenzweig fra Dui Hua i forbindelse med offentliggørelsen.

Antallet faldt dog en smule fra 2008 til 2009. Men det var forventet, siger Joshua Rosenzweig, for der var ekstraordinært mange i 2008. Blandt andet på grund af urolighederne i Tibet og omkring De Olympiske Lege i Beijing.

Protester overalt

Ud over de større politiske sager er der også de titusinder af større og mindre protester, man ser overalt i Kina. Her er der heller ikke meget, som tyder på, at de kinesiske politikere er på vej til at bløde op. Lige nu er der det årlige topmøde i Beijing, hvor 3.000 toppolitikere og udvalgte kinesere fra hele landet er samlet til kongres. Og her er den ellers ukendte Liu Qingning fra Guangxi provinsen hurtigt blevet en af de mest upopulære i befolkningen.

Han foreslog, at kinesere, som laver politisk uorden og forstyrrer lokalregeringerne, skal kunne idømmes op til 15 års fængsel. Blandt andet for at råbe slagord, at blokere indgange til offentlige bygninger og for at bruge bannere.

Kritikken haglede med det samme ned over ham på internettet. Man bruger den slags metoder, fordi man er desperat. Ikke fordi man har lyst, som der stod i en kommentar på det sociale netværk QQ.

»Han repræsenterer ikke folket, og han burde smides ud af kongressen,« skrev en anden bruger i fredags på QQ. De fleste diskussioner var lørdag blevet fjernet og censurerede.

Central- og lokalregeringer bliver stadig mere pressede, siger advokaten Li Fangping. For folk er langt mere retsbevidste i dag. Men systemet er ikke fulgt med, og det vil hellere løse problemerne med den slags hårde metoder frem for at se på de virkelige grunde til protesterne.

»Hvis det her forslag bliver vedtaget, så vil mistilliden mellem det offentlige og befolkningen virkelig blive alvorlig,« siger Li Fangping.