IMF sælger guld for at hjælpe ulande

Den Internationale Valutafond, IMF, sælger ud af sin beholdning af guld for at kunne låne flere penge ud primært til fattige lande.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

IMF, Den Internationale Valutafond, vil låne flere penge ud især til fattige lande. Derfor sælger IMF ud af sin beholdning af guld. I alt skal 403 ton guld sælges og ventes at indbringe 13 milliarder dollar (godt 65 milliarder kroner).

Bestyrelsen for IMF, der har 186 medlemslande, siger, at salget af guld er nødvendig, for at organisationen kan øge udlåningen til lande, som har økonomiske problemer.

Beslutningen kommer, efter at de såkaldte G-20 lande under et møde i april i London besluttede at øge långivningen til fattige lande for at hjælpe dem ud af den igangværende økonomiske krise.

G-20-landene mødes igen i næste uge i Pittsburgh i USA, hvor ledere fra de vigtigste industrilande og lande med en hurtigt voksende økonomi skal diskutere, hvordan krisen kan overvindes.

/ritzau/AFP