Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hunderacen labradoodle, som er en krydsning mellem en labradorretriever og en puddel, er på få år gået hen og blevet en afsindigt populær blandingshund.
Hvilket den oprindelige skaber begræder.
Den 90-årige australier Wally Conron arbejdede for den australske organisation for førerhundeavl, Guide Dogs Australia, der har afdelinger i seks stater Down Under.
Blandingsracen blev oprindeligt avlet af australieren i 1989. Han forsøgte at fremavle en hunderace, der kunne agere førerhund for en blind kvinde bosiddende på Hawaii, hvis ægtefælle var svært allergisk over for hunde. Derfor kombinerede han puddelhunden, der har en meget allergivenlig pels, med en labrador retriever, som traditionelt bruges som førerhund.
Det oprindelige avlsprojekt var en stor succes, der blev født tre hvalpe, hvoraf den ene slet ikke udløste allergi hos ægtemanden til den blinde kvinde på Hawaii. Men herefter stod Guide Dogs Australia med de to resterende hvalpe i overskud.
De bad PR-afdelingen om hjælp til at finde et hjem til de to krydsninger, hvorefter blandingsracen hurtigt blev ekstremt populær i Australien og sidenhen er blevet en populær blandingshund i det meste af verden.
Mange er faldet pladask for den krydsede race, der er udstyret med en robust krop, en høj begavelse og et mildt sindelag fra labradorgentikken, mens den har puddelens karakteristiske krusede og samtidig allergivenlige pels.
»Frankensteins monster«
Trods succesen med labradoodlen som allergivenlig førerhund betragter skaberen det selv som en af »sit livs fejltagelser«, i podcasten »The Labradoodle of Regret« fra ABC, hvor han betegner racen »Frankensteins monster.«
Med kreationen af labradoodle mener Wally Conron nemlig at have brolagt vejen for alle øvrige såkaldte designerracer, som i dag er ganske almindelige.
Et godt gammeldags gadekryds med genetik fra en lang stribe af forskellige hunderacer lider i mange tilfælde af langt færre arvelige sygdomme og skavanker sammenlignet med avlede racehunde.
Det er imidlertid ikke altid tilfældet. Labradoodle har eksempelvis tendens til hoftedysplasi – fra labradorgenerne. Samtidig er den disponeret for sygdomme i øjnene – fra puddelgenerne, skriver CNN.