Europa pressede USA i krig

Den arabiske revolte kom bag på de to gamle europæiske stormagter, men nu har de igen sat sig i spidsen for en international indsats.

Frankrigs præsident Sarkozy var i sommer på besøg på hangarskibet Charles de Gaulle i Middelhavet. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE WOJAZER / POOL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: I det franske udenrigsministerium på Quai d’Orsay i Paris er der en stor tilfredshed over, at fransk diplomati i tæt samarbejde med briterne har banet vej for en militær aktion mod Gaddafi-styret i Libyen.

Efter at den franske præsident Nicolas Sarkozy på et EU-topmøde i sidste uge erklærede, at man fra vestlig side ikke blot kunne se på, at ”civile libyere bliver massakreret”, har Frankrig sammen med Storbritannien forsøgt at overtale USA til at slå ind på en mere aggressiv kurs over for Gaddafi. Så sent som i begyndelsen af denne uge synes den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton at afvise enhver tanke om militær aktion med ordene om, at det kan få ”uholdbare konsekvenser, som vi ikke kan overskue.”

Men den Arabiske Ligas overraskende beslutsomme opbakning om at skabe en no-fly-zone over Libyen har vendt billedet, siger en kilde i det franske udenrigsministerium. Frankrig har også forsøgt at overbevise USA om, at Libyen risikerer at vende tilbage til en rolle som ”slyngelstat”, hvis Gaddafi-regimet overlever.

- Hvad er der til hinder for, at Gaddafi på ny begynder at sponsorere international terrorisme i en situation, nu hvor han i forvejen står til at blive en paria internationalt og i den arabiske verden, siger kilden.

Arabisk opstand overraskede stormagter

Den store arabiske revolte i år er ellers kommet bag på Frankrig og Storbritannien, der på trods af deres traditionelt stærke rolle i regionen, reagerede tøvende i forbindelse med Tunesien og Egypten. Sarkozy måtte endda skifte sin udenrigsminister Michele Alliot-Marie ud, efter at hun havde taget på en delvis betalt ferie i Tunesien, da den folkelige revolte begyndte.

De to gamle europæiske stormagter har derpå haft travlt med at genvinde terræn og har været bannerførerne for en international indsats i Libyen. Frankrig tog det usædvanlige skridt allerede den 10. marts at godkende oppositionen i Benghazi som landets lovlige magthavere lige som man fik overtalt EU-partnerne til at slå hånden af Gaddafi ved at gøre det til officiel EU-politik, at han skal væk.

Læs også: Kæmpe militær indsats forude

Det har ikke været helt populært hos partnere som Tyskland og Italien, der er mere end tøvende over for en militær aktion.

Men militært set er der kun tre vestlige stormagter som tæller; det er USA, Storbritannien og Frankrig. De er de eneste tre, som råder over det nødvendige militære apparat og ikke mindst traditionen for international indsats, som tæller.

Køb adgang: Danskerne i krig

Franske præsidenter er tidligere gået i spidsen for militære indsatser med et humanitært formål – således da daværende præsident Francois Mitterrand i 1992 som den første vestlige leder overraskende besøgte det belejrede Sarajevo og gjorde det klart for Bosnien, at det ikke stod alene over for serberne. Hvorpå Frankrig og Storbritannien i flere år tog det daglige militære slæb i Bosnien.

Dokumentation: Læs resolutionen her