NATOs slagplan smedes i dag

Allerede inden NATO-landene har afklaret hvem der kan bidrage med hvad hvornår, giver FN-mandatet lov til at gribe ind, hvis Gaddafi fortsætter krigen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Det skal være en modig libysk kamppilot, der går på vingerne i dag. For hvor Gaddafis jagere hidtil har spredt død og rædsel blandt Libyens oprørere og civile, har det i dag fået en pris. Luften over Libyen er nu ikke længere ejet af Gaddafi, som kan forvente akut respons fra den koalition af lande, der i dag vil begynde at tage form mod ham.

Ej heller på landjorden skal Gaddafis artilleri føle sig sikre. For selv om der venter en dag eller to med parlamentariske formaliteter – herunder danske – der skal overståes, før en koalition formelt er kampklar, forhindrer det ikke fly fra eksempelvis USA, Frankrig eller Storbritannien i at løsne det første skud mod Gaddafis styrker. Sådan er FN-resolutionen nemlig udformet.Således melder Frankrig da også, at operationen mod Gaddafi reelt vil være i gang i løbet af få timer.

NATO-alliancens Awacs-fly har i mere end en uge cirkuleret over landet som et luftbåret kontrol- og varslingssystem, og med FNs blå stempel i ryggen ville det ligne NATO-alliancens store lande dårligt at lade Gaddafi fortsætte, hvis han fortryder sit tilbud om våbenhvile.

Det samme vil være tilfældet, hvis et skib lastet med våben forsøger at anløbe en Libysk havn. For nu har FN givet medlemslandene lov til ikke længere kun at overvåge skibene men også håndhæve våbenembargoen mod landet. NATO-diplomater oplyser, at flådefartøjer er på plads, og at embargoen nu vil blive håndhævet.

I løbet af i dag vil vi vide mere om hvilke lande, der vil deltage i en NATO-ledet koalition. Vi vil blive klogere på, hvad landene vil levere til koalitionen, og vi vil modtage de første meldinger om, hvornår overvågningen af libysk luftrum bliver suppleret af patruljerende vestlige jagere.

Det Nordatlantiske Råd er NATOs øverste besluttende organ. Her til formiddag træder ambassadører fra samtlige NATO-lande sammen for at afklare spørgsmålene. En del af mødet vil også handle om, hvor langt de enkelte medlemslande er i deres parlamentariske proces.

For at gå i krig er ikke bare noget man gør, selv om FN har hjemlet det med et mandat. Før Danmarks forsvarschef eksempelvis kan overdrage kommandoen over de fire F-16 jagere, Danmark vil bidrage med til en NATO-operation, til NATOs militære øverstkommanderende, venter vores egen formelle proces: Ifølge diplomatiske kilder, der har prøvet det før, skal Folketinget samles to gange til en formel godkendelse, før kommandoen kan overdrages og Danmark gå i krig mod Gaddafi.

Yderligere bliver det vigtigt for den NATO-ledede koalition at afklare, hvad medlemslandene i Den Arabiske Liga faktisk vil være med til. De har presset på for et FN-mandat og dermed spillet et meget væsentlig rolle for at USA overhovedet ville røre den risikable affære med en ildtang. Nu skal vi se, om de også bidrager med mænd og isenkram til operationen.

Efter at NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen i går vakte forbløffelse blandt diplomater med sin næsten desperate opfordring til FNs sikkerhedsråd om ikke at svigte Libyens civilbefolkning, må vi forvente, at han senere i dag giver sin vurdering af, hvad der nu skal se. Hvis det bliver i form af et pressemøde, vil det blive velbesøgt.