Britisk kulturminister tvunget på tilbagetog med medieforlig for BBC

Et bebudet konservativt totalangreb på BBCs mest populære programmer blev til et forslag om markante ændringer i styringsformen i regeringens planer for mediemastodonten i de kommende 11 år.

Den britiske kultur­minister, John Whittingdale, har fremlagt planer for driften af mediemastodonten BBC de kommende 11 år og stiller krav om særegent indhold. Foto: Stefan Wermuth Fold sammen
Læs mere

LONDON: BBC skal have strammere offentlig styring og kontrol, og TV- og radiostationen skal i højere grad supplere end konkurrere med private medier, men det skal fortsat være et folkeligt og verdensledende medie finansieret af licens, som der i øjeblikket ikke er realistiske alternativer til. Det var det centrale budskab, da den britiske kultur­minister, John Whittingdale, torsdag fremlagde regeringens planer for driften af mediemastodonten BBC de kommende 11 år.

»Vi vil stille krav om at levere særegent indhold og tjenester som det centrale i BBCs kerneområde,« sagde Whittingdale.

»Redaktører bør konsekvent stille spørgsmål til nye programmer: Er det en tilstrækkeligt nyskabende idé og høj kvalitet? Snarere end bare, hvordan det vil klare sig i seertallene.«

Mere produktion uden for London

Hvordan kulturministeren helt præcist mener, at den formulering skal præge BBC mere end hidtil, vil opposition og kritikere bore i de kommende måneder. BBCs nuværende ti år gamle »Royal Charter« udløber ved årsskiftet. Det er et slags medieforlig, der på baggrund af regeringens forslag vil blive diskuteret i Under- og Overhuset, men der er ikke krav om afstemning, og i sidste ende er det kulturministeren, som står for formuleringen.

Whittingdale erklærede, at der bliver krav om »større fokus« på »underprioriterede« områder og publikum som sorte, asiater og andre etniske grupper. Det betyder, at en større del af produktionen skal foregå uden for London. Han sagde også, at langt flere programmer skal i offentligt udbud, og at BBC skal samarbejde mere med underholdningsindustrien samt yde konkrete bidrag til lokale mediers dækning.

BBCs øverste ledelse fokuserede i første omgang på en »gennemgribende« ændring af ledelsesstrukturen, hvor en bestyrelse skal afløse den særlige fond som øverste myndighed over BBC, der blev indført i det seneste charter, men nu helt forsvinder. Halvdelen af den nye bestyrelse vil ifølge Whitting­dales udspil blive udpeget af regeringen, mens resten vil blive udpeget som uafhængige medlemmer af BBC.

Kritikere har sagt, at de politiske udnævnelser til bestyrelsen bringer BBCs renommé som selvstændigt medie i fare.

Farvel til uafhængighed

»Hvis det hedder sig, at BBCs øverste bestyrelse inkluderer seks regeringsudpegede, kan man kysse farvel til enhver form for uafhængighed for BBC,« sagde instruktøren Peter Kosminsky til BBCs nyheder og gentog sin skarpe kritik fra, da han forleden modtog britiske BAFTA-priser for det historiske drama »Wolf Hall«.

Efter fremlægningen af regeringens udspil erklærede BBCs generaldirektør, Tony Hall, sig tilfreds med et »klart mandat til at skabe et stærkt og kreativt kraftcenter« samt, at regeringen udtrykte ønske om at fastholde respekten om BBC både i Storbritannien og globalt. BBC World News vil få ekstra direkte regeringsstøtte.

Hall understregede til BBC-nyheder, at stationens uafhængighed »er noget af det mest dyrebare«, som BBC har, og han mente, at det vil være muligt at forhandle sig frem til klare garantier fra regeringen om ikke at underminere stationen som selvstændigt medie.

Forud for fremlæggelsen af planerne har BBC-kritiske medier refereret en række »læk« med kulturministerens overvejelser om langt mere vidtrækkende ændringer i BBCs struktur.

Whittingdale havde ifølge britiske medier tanker om dramatiske begrænsninger i muligheden for at konkurrere med private TV-stationer, som kunne gå hårdt ud over yderst populære BBC-programmer som »Strictly Come Dancing« og »The Great British Bake Off«. Whittingdale er kendt som en skarp kritiker af BBC. For nyligt blev han refereret for at have sagt, at uden et nyt »charter« vil BBC måske ophøre med at eksistere, og at det »lejlighedsvis er en fristende mulighed«.

I Underhus-debatten onsdag var Labours udlægning, at det var premierminister David Cameron, der var skredet ind og havde sat kulturministeren på plads.

Andre peger på, at Cameron ikke ønskede en ophidset strid om BBC midt under op­løbet til EU-folkeafstemningen. Dertil kommer, at der ifølge politiske iagttagere var voksende modstand i konservative kredse mod udsigten til et frontalangreb på BBC.

BBC-kritiske konservative politikere begræder til gengæld nu, at planerne for det nye »charter« ikke tager hårdt nok fat. De vil få yderligere ammunition til angreb, når BBC vil blive afkrævet offentliggørelse af årslønninger over 450.000 britiske pund. Det gælder særlige »stjerner« som programværten Graham Norton, fodboldeksperten Gary Lineker og den nye »Top Gear«-vært Chris Evans.

»Det er ikke raketvidenskab. Folk med arbejde som mit tjener for meget sammenlignet med folk i den virkelige verden. Men jeg udtaler mig helt ærligt her. Jeg går ikke på arbejde for pengenes skyld, og man kan bare betale mig mindre,« sagde Evans til BBC, før han tog styrthjelmen på og kørte hjem.

»Top Gear« var i øvrigt en multimillionforretning for BBC med kunder over hele verden, før den tidligere vært blev droppet. Snart er en ny programserie parat, hvor Evans skal løfte den arv.