Berlingske i Teheran: »Iranerne vil ikke have en ny Ahmadinejad«

Forud for fredagens præsidentvalg tørster folk på gaden i hovedstaden Teheran efter bedre tider – økonomisk og i forholdet til Vesten.

Der andre spændende kandidater til præsidentposten i Iran, men meget peger på, at det er spidskandidaten Saeed Jalili, Irans cheforhandler i striden om landets atomprogram, der løber med sejren. Det er i hvert fald hvad vestlige medier, i længere tid har været enige om. Fold sammen
Læs mere
Foto: BEHROUZ MEHRI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TEHERAN: Mehdi Jabbari trækker opgivende på skuldrene, mens køen af biler snegler sig af sted i den trafikalt overbelastede iranske hovedstad.

»Og så er det oven i købet blevet meget bedre,« siger den 48-årige lærer, der som mange andre iranere kører taxi i fritiden – og desuden har et tredjejob som sælger af solbriller – for at tjene til dagen og vejen.

»Vi har fået flere og bredere veje, fire tunneller og den offentlige trafik er udbygget – alt sammen takket være Ghalibaf. Så jeg håber, at han vinder,« siger Mehdi Jabbari med henvisning til det forestående iranske præsidentvalg på fredag og den ene af de otte godkendte kandidater, Mohammed Bagher Ghalibaf, der har været Teherans borgmester siden 2005.

Men selv om Ghalibaf står til at få et godt valg, synes det at være spidskandidaten Saeed Jalili, Irans cheforhandler i striden om landets atomprogram, der løber med sejren. Det har der i hvert fald i længere tid været bred enighed om i det vestlige medier.

Men i så fald vil iranerne bare få en ny Ahmadinejad, mener Mehdi Jabbari, der i virkeligheden har et andet navn, som han ikke vil have i avisen, da det er gået samme vej for iranernes ytringsfrihed som det er med deres økonomi siden det sidste og skandaleombruste præsidentvalg i 2009 – nemlig hastigt tilbage.

»Nej, vi skal ikke have Jalili som præsident. Han er bare en ny Ahmadinejad, og ham er vi iranere altså trætte af. Han er jo skør,« siger Mehdi Jabbari om Irans kontroversielle præsident siden 2005 – Mahmoud Ahmadinejad.

Han beskyldes ikke bare af mange iranere for at have kørt landets i forvejen kriseramte økonomi endnu mere i sænk. Ahmadinejad har også skadet Irans i forvejen ramponerede internationale omdømme på grund af sin skingre krigsretorik over for Israel.

»Nej,« tilføjer deltidstaxichaufføren: »hvis vi bare kunne få to præsidenter, så skulle det være den nuværende borgmester her i byen sammen med Rouhani. For han har nok styr på udenrigspolitikken.«

Den 64-årige Hassan Rohani er Irans tidligere chefforhandler i atomstriden. Og som den eneste af de otte præsidentkandidater fører han valgkamp på at foreslå, at Iran slår ind på en mere forsonlig kurs i den fastlåste strid med især Vesten om Irans påståede udvikling af atomvåben.

Kandidat er eftersøgt af Interpol

Og noget i den retning kan der godt være brug for, mener en anden iransk herre, som Berlingske falder i snak med i det centrale Teheran.

»Men jeg mener, at Velayati er den rette mand på posten. Han er ældre end de fleste andre kandidater og så har han været udenrigsminister i 16 år (1981-1997, red.). Det giver ham en erfaring, vi har brug for i disse svære tider,« siger forretningsmanden, der præsenterer sig som hr. Bagheri og byder på te, som man hos de gæstfrie iranere hurtigt i løbet af en dag kan få drukket et par liter af.

Han understreger, at den dårlige økonomi – som følge af de omfattende sanktioner mod Iran – og landets anstrengte forhold til store dele af omverdenen – ikke mindst Vesten – er de vigtigste udfordringer.

»De to ting hænger sammen, og vi har brug for at komme på god fod med Europa igen,« siger hr. Bagheri, der som forretningsmand tydeligt kan huske dengang, der var masser af hans europæiske kolleger i Teheran.

Hans fortrukne kandidat, den 67-årige Ali Akbar Velayati, vil dog få svært ved at levere varen, hvis han skulle vinde vælgernes gunst på fredag – for slet ikke at tale om Irans øverste leder, Ayatollah Khameneis gunst. For Velayati har siden 2007 været eftersøgt af Interpol på grund af indblanding i terrorangrebet på Det Jødiske Kulturcenter i Buenos Aires tilbage i 1994.

Godkendt af Vogternes Råd

Velayati ses heller ikke som manden, der kan indfri kravet om demokratiske reformer og respekt for menneskerettighederne – de krav, som der massivt blev demonstreret for i forbindelse med det forrige præsidentvalg i 2009, da det iranske præstestyre under præsidentvalget tillod flere reformkandidater at stille op.

Det gør Vogternes Råd, en forsamling af jurister og religiøse lærde, så heller ikke denne gang. Rådet har vraget næsten 700 kandidater og kun ladet otte slippe igennem nåleøjet. Og alle otte er tro mod Den Islamiske Republik og mere eller mindre konservativt indstillede. Førnævnte Hassan Rouhani samt Mohammed-Reza Aref er de mest moderate af de otte godkendte kandidater. Det er i hvert fald sådan mange iranere her i Teheran ser på dem – i mangel af bedre og i hvert fald ikke fordi de to kandidater fører valgkamp på at love vælgerne større frihed.

Det emne er så at sige ikke på dagsordenen, men måske er der et lille håb med Hassan Rohani ved roret, fordi han i sin tid arbejdede sammen med det islamiske Irans hidtidige mest reformorienterede præsident, Mohammad Khatami.

»Det er derfor, at min kone og min datter vil stemme på Rohani,« siger Mehdi Jabbari, mens vi passerer et par store valgplakater med løfter fra Teherans borgmester, og en gigantisk nyanlagt park, som netop han også har æren for.

»Parken peger også i retning af et kryds til Ghalibaf,« forklarer Mehdi Jabbari og tilføjer så efter en lille pause:

»Men måske vil jeg slet ikke stemme. For hvad nytter det. Det er jo ikke præsidenten, men Ayatollah Khamenei, der for alvor bestemmer i det her land.«

Sådan er der ifølge udenlandske iagttagere her i Teheran rigtig mange iranere, der tænker: Vi stemmer ikke, for det betyder alligevel ikke noget.

Valgboykotten kan måske vise sig at være allermest udbredt blandt Irans kvinder – især i de større byer som her i Teheran, hvor mange udfordrer det religiøse politi ved at trække tørklædet provokerende langt tilbage.

I hvert fald har Irans kvinder fået at vide, hvad der venter dem, hvis spidskandidaten, Saeed Jalili, der menes at være Ayatollah Khameneis favorit og alene derfor ligner en vinder, bliver ny præsident.

»Jalili har jo slået fast, at kvindens vigtigste rolle er at være mor. Det er et fuldtidsjob at opdrage børnene,« siger den teheranske taxichauffør, lærer og solbrillesælger opgivende, inden han skifter emne til det, der synes at optage de iranske vælgere endnu mere end præsidentvalget:

Aftenens fodboldkamp mellem Iran og Libanon, hvor resultatet ikke er givet på forhånd.