Anklagerne var for så vidt troværdige nok. I hvert fald ifølge den katolske kirkes egen interne undersøgelse.
Det var sandsynligvis sandt, at Hillerød-præsten Hans Esmark havde udnyttet sin position som præst til at opnå et seksuelt forhold til en ung mand, som en af anklagerne lød.
Og at han i alkoholpåvirket tilstand havde vist sig »delvist afklædt« over for en helt ung kvinde og udvist en »stærkt grænseoverskridende« adfærd.
Og at han havde udsat en 16-årig dreng for seksuelle tilnærmelser.
»De forurettedes forklaringer«, konkluderede den katolske kirkes egen undersøgelse, var ganske enkelt »troværdige«.
Familien til et af Esmarks ofre var heller ikke i tvivl: Hans Esmark måtte ikke længere have med børn at gøre, krævede de af kirken.
Men fordi sagerne var forældede efter den daværende lovgivning, iværksatte politiet aldrig en egentlig efterforskning, og Esmark blev derfor aldrig dømt. Og da Hans Esmark samtidig selv pure afviste anklagerne, henlagde den katolske kirke i Danmark sagerne.
Ifølge kirken skulle tvivlen »komme den anklagede til gode«, fremgår det af den katolske kirkes advokatundersøgelse af en lang række anklager om overgreb fra 2011, hvor de anonymiserede sager mod Hans Esmark fylder intet mindre end 17 sider. Ifølge Berlingskes oplysninger er sagskompekset beskrevet som »sag 18« i rapporten.
Præsten fik derfor efter en kort suspension lov til at fortsætte som sognepræst ved Sankt Vilhelms Kirke i Hillerød, hvor han arbejdede, indtil han gik på pension i 2021.
En lang række arkiverede billeder fra kirkens hjemmeside viser Esmark i selskab med stribevis af børn under blandt andet messer med nadver, også kaldet kommunion, eller firmelser, den katolske konfirmation, over de senere år. Også religionsundervisningen af børnene har fader Esmark taget sig af de seneste mange år.
Historien om Hans Esmark skriver sig dermed ind i det mønster, Berlingske har beskrevet de seneste dage. Et mønster, hvor katolske præster har kunnet fortsætte i kirken trods domme for – eller troværdige anklager om – seksualforbrydelser og krænkelser.
Kritik fra offer
Hans Esmark har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel. Han afviste gennem sin advokat alle anklager, da han tilbage i 2010 blev navngivet i Ekstra Bladet.
Det skete, kort efter at et fjerde offer, der ikke er omtalt i advokatundersøgelsen, anonymt havde fortalt om overgreb fra Hans Esmark i Berlingske.
Ifølge offeret, der i Berlingskes artikel gik under dæknavnet Peter, omfattede overgrebene blandt kys, berøring og oralsex. Krænkelser, han blev udsat for tilbage i 1980erne, fra han var kun 13 år gammel.
Men trods mediedækningen og advokatundersøgelsen kunne Esmark altså vende tilbage til sin stilling kort efter. En stilling, han kunne bestride helt frem til 2021, da han gik på pension.
»Generer det mig, at Hans Esmark kunne fortsætte sit virke som præst? Ja, i den grad,« siger førnævnte »Peter«, som Berlingske er vendt tilbage til i forbindelse med denne historie. Han ønsker fortsat anonymitet – blandt andet af hensyn til sine børn.
»Men vi lever i en retsstat. Han er ikke blevet dømt for noget. Så det er bare ærgerligt. Længere er den ikke.«
Han mener, at kirken burde have forhindret Esmark i at have med børn at gøre.
»Bare sagerne om Esmark i advokatundersøgelsen burde være nok indicier til at frigøre ham fra at arbejde med børn og unge. Men sådan fungerer den katolske kirke ikke. Den føler sig hævet over samfundet, og den mener også, at dens præster er hævet over de menige medlemmer,« siger Peter til Berlingske, der er bekendt med hans virkelige identitet.
Ulige magtforhold
Ifølge professor emerita Anette Borchorst, der har forsket i seksuelle krænkelser i Danmark, er det ikke formildende, at anklagerne imod Hans Esmark ligger årtier tilbage.
»Det kan godt være, at man i denne sag mener, at der var tale om »en anden tid«, men det handler også om moral og etik, og selvom forholdene er af ældre dato, er det ikke i orden, at en præst misbruger sin privilegerede position,« siger hun.
Anette Borchorst mener, at sagen udtrykker et hul i loven, der har stået på vid gab alt for længe.
»Det er problematisk, hvis en præst har seksuelle relationer til sognebørn eller frivillige som del af embedet, fordi der er tale om et ulige magtforhold. Meget af den seksuelle chikane, vi oplever i kirkeligt regi, handler netop om ulige magtforhold,« siger Anette Borchorst.
Sagen »er fortid«
Hverken kirkens nuværende menighedsrådsformand, Claus Bønnelycke, eller hans forgænger, Keld Lauritsen, ønsker at kommentere sagen.
»Det er fortid,« siger Keld Lauritsen og henviser til bispedømmet i Danmark.
Den katolske kirkes overhoved i Danmark – biskop Czeslaw Kozon – afviser at stille op til interview med Berlingske.
Han understreger i et skriftligt svar, at kirken ikke kan besvare spørgsmål, der »vedrører helt konkrete forhold vedrørende enkelte navngivne personer«.
Han oplyser desuden, at den katolske kirke i Danmark »undtagelsesfrit« nu indhenter børneattester hvert tredje år »på alle gejstlige og andre medarbejdere, også de pensionerede gejstlige«, og at kirken følger sin egen beredskabsplan for forebyggelse af overgreb mod børn.
Esmark er »en god mand«
Berlingske har talt med en række forældre og tidligere konfirmander, som er blevet firmet af Hans Esmark de senere år.
Flere fortæller, at de ikke var bekendt med omfanget af anklager mod Esmark. Men oplysningerne får dem ikke til at lægge afstand til Esmark. Nærmest tværtimod.
Charlotte Lomholt og hendes familie er kommet i Esmarks kirke i årtier. Hun er mor til tre børn, der er alle er firmet af Esmark, og fortæller, at hun ikke kendte til de sager, der er omtalt i advokatundersøgelsen.
»Det er jo meget gamle sager. Men han blev bedt om at fortsætte, efter at han egentlig skulle have været gået på pension, så man var altså glad for ham – meget glad for ham.«
Synes du, det var det rigtige, at kirken lod ham komme tilbage efter suspenderingen?
»Ja, helt sikkert. Jeg har slet ikke hørt, at der har været de tre sager så langt tilbage, så dem kan jeg slet ikke forholde mig til,« siger hun.
Hun understreger, at hun og hendes familie aldrig har haft dårlige oplevelser med Hans Esmark og husker, hvordan hun i 2010, da Esmark blev suspenderet, blev »meget forundret«. Ifølge Charlotte Lomholt tog hele sagen hårdt på præsten.
»Det var en hård periode for ham. I halvandet år måtte han ikke nærme sig kirken og sognebørnene.«
Det samme billede tegner Maria Lubanski. Hun og hendes familie er kommet i kirken i Hillerød i generationer. Hun er mor til en dreng, der blevet firmet af Hans Esmark i 2017.
»Vi har kun kendt ham som en god mand.«
Ifølge hende har overgrebsanklagerne imod Hans Esmark ikke fyldt noget særligt i kirken i Hillerød.
»Og hvis politiet var ude at advare imod alt farligt i livet, så kunne vi jo ikke foretage os noget overhovedet. Der er gode og onde mennesker alle steder, og spørgsmålet er, om vi skal vide alt om hinanden som mennesker? Hvis jeg vidste det, så havde jeg nok mødt Esmark med en fordom. Det ville jeg egentlig helst have været foruden, fordi det har ført så meget godt med sig at have ham som præst.«
Ville du gerne have talt mere åbent om, at han havde den her fortid, så det var i bevidstheden – eller har det været fint nok, at man ikke talte om det?
»Det er svært at svare på. Men hvis det var i håndboldklubben, så havde jeg nok godt ville vide det. Men så ville jeg egentlig også have været ked af, hvis jeg havde fravalgt kirken og Esmark på den baggrund. Jeg vil naturligvis ikke udsætte mine børn for fare, men det er en svær diskussion.«
Ville advare forældre
Førnævnte Peter, der altså stod frem som offer i Berlingske i 2010, valgte ikke selv at medvirke i advokatundersøgelsen fra 2011, som blev søsat i kølvandet på striben af anklager om overgreb. Hans eneste formål med at medvirke i artiklen dengang, var at »advare katolske børn og deres forældre imod at have for blind tillid til kirken og dens præster«, fortæller han i dag til Berlingske.
Berlingskes oplysninger om, at ikke bare Hans Esmark, men yderligere fire præster har kunnet fortsætte i kirken trods domme for eller anklager om overgreb og seksualforbrydelser, »skriger til himlen«, mener Peter.
»På den måde adskiller den katolske kirke sig ikke nævneværdigt fra enhver anden kriminel organisation. Den er en syg og perverteret organisme, der hellere vil fastholde mennesker i elendighed end at give køb på sin magt.«
Biskop Czeslaw Kozon ønsker ikke at kommentere denne kritik.
