Det er sidst på eftermiddagen, da skyerne omsider overgiver sig og slipper snefnuggene løs over hovedgadens tusmørke. Striben af beton og asfalt udgør hovedpulsåren i byen, der på papiret huser 70.000 sjæle. Kun et par håndfulde af dem har bevæget sig udendørs denne iskolde tirsdag.
Vi er i Pabianice, en hurtigt overset provinsby et par timers kørsel fra Warszawas glinsende skyskrabere. Herude på de flade, polske sletter er ingen bygninger højere end kirken. Og ingen indbyggere større end præsten.
Han hedder Radoslaw Pawlowski, er en rund mand med et mildt ansigt og en klippefast tro. Og en mørk, næsten 20 år gammel hemmelighed fra en fjern fortid i et land mod nord.
Da klokken runder 17.30, træder fader Pawlowski ind i sin sirligt velholdte rødstenskirke, der fra hovedgadens højeste punkt overstråler de betonklodser og frønnede træhuse, byens indbyggere lever i.
I minutterne forinden er sognebørnene strømmet til. Én efter én, tavse og tætpakkede i dynejakker og halstørklæder, har de fundet sig en plads på de kolde bænke foran altertavlen med Jomfru Maria og Jesusbarnet.
Flest ældre, enkelte yngre og sågar et par børn ses på rækkerne.
Kirkeklokkernes bimlen dør ud langt over os, og højmessen kan begynde. Fader Pawlowski gør scenevant korsets tegn og nikker kort til menigheden, der straks rejser sig til bøn. Når fader Pawlowski befaler, adlyder menigheden.
De følgende timer fortæller han den halvfyldte kirke om Guds ord. Med store armbevægelser og gestikuleren, skønsang og alvorlige formaninger. Ordstrømmen er ustoppelig.
Men én ting holder fader Pawlowski for sig selv: et gammelt minde om 45 filer, som præsten aldrig burde have købt, men som alligevel endte på hans computer, dengang han var udstationeret som præst i Birkerød i Danmark.
45 filer af den slags, som ingen skal besidde, og ingen skal se.
45 filer, som dansk politis efterforskere opdagede, da de en dag i marts 2004 slog til i en landsdækkende aktion mod børneporno.
Utugtige filmklip
Fader Pawlowski var »i besiddelse af ikke under 38 utugtige filmklip med personer under 18 år, som han havde betalt for, og 7 demofiler, som var erhvervet uden betaling«, står der i dommen fra Retten i Helsingør, der blev afsagt i september 2005.
En »overtrædelse af straffelovens 235, stk. 2« – også kendt som børnepornoparagraffen – fremgår det af dommen, der også understreger, at »tiltalte har erkendt sig skyldig«.
En dom for besiddelse af børneporno er imidlertid ingen hindring for at være præst i den katolske kirke.
Selvom kirken har været hjemsted for talrige sager om pædofile krænkelser og har vedtaget skrappe regler for at forhindre nye tilfælde, har en række præster kunnet fortsætte deres virke med domme for sædelighedsforbrydelser eller troværdige anklager om overgreb i bagagen.
Ét af eksemplerne er fader Pawlowski. Han kunne på trods af dommen fortsætte som præst – først i yderligere fem år i Danmark, og siden 2010 i Pabianices kirke i Polen med det smukke navn Vor Frue af Rosenkransen.
»Det er overraskende, at den slags sager kan blive ved med at dukke op,« siger Niels Valdemar Vinding, lektor og religionsforsker ved Det teologiske Fakultet på Københavns Universitet.
»Der er tilsyneladende fortsat strukturelle problemer, der ikke er løst, når krænkere og skyldige i besiddelse af børneporno kan ende med at finde job hos andre kirker i udlandet,« siger han.
Rejste pludseligt
I flere årtier har sager om sædelighedsforbrydelser martret den katolske kirke verden over. Især da avisen Boston Globe i 2002 kunne afsløre en lang række sager om seksuelle overgreb i den amerikanske katolske kirke, fik offentligheden øjnene op for problemerne, som kirken i årevis havde forsøgt at lægge låg på – blandt andet ved at forflytte krænkerne til andre kirker.
Også herhjemme stod ofre frem og fortalte i 2010 om krænkelser og overgreb begået af præster. Radoslaw Pawlowskis navn blev aldrig dengang nævnt. Men mens andre sager rullede i offentligheden, forsvandt den polske præst pludselig og uden varsel fra sin stilling i Birkerød.
I dag ved vi, at Pawlowski rejste hjem med en plettet straffeattest for besiddelse af børneporno.
Da politiet i 2004 efter tip fra amerikanske myndigheder gennemførte en landsdækkende operation ved navn »Mjølner« og slog til mod en lang række købere af børneporno, var præsten blandt de 121 danskere, der blev sigtet.
Og dommen fra Hillerød udpensler med al tydelighed, at billederne ikke var endt på præstens computer ved et tilfælde.
Tværtimod indrømmede Pawlowski over for politiet, at han »søgte på google efter filer, der interesserede ham«.
At han »kom til sider, som det var nødvendigt at betale for at komme ind på«.
At han »valgte at gå ind på siderne« og betale »29-30 dollar«, der gav »adgang til de pågældende sider i en måned« og mulighed for at kunne »downloade hvad man ville«.
I alt brugte han »1.000 – 2.000 kr. på at hente filer ned«, hvilket i øvrigt udgjorde størstedelen af præstens beskedne månedlige rådighedsbeløb på 1.400 kroner, forklarede fader Pawlowski dengang til politiet.
I selskab med børn
Trods dommen for børneporno kunne Pawlowski altså kort efter dukke op i præstekjole i Pabianice, hvor han lige siden har arbejdet som en af tre præster i en af Pabianices største kirker. Et job, han den dag i dag udfylder med afholdelse af flere faste og velbesøgte højmesser om måneden.
På en række billeder fra forskellige arrangementer over de senere år, publiceret på kirkens egen hjemmeside eller Facebook-side, optræder Pawlowski i selskab med børn og unge fra den lokale menighed, viser Berlingskes research.
Ingrid Hartelius Dall, juridisk seniorrådgiver i Børns Vilkår, forstår godt, hvis billederne af Pawlowski i selskab med børn vækker bekymring – også selvom manden aldrig er blevet beskyldt for deciderede overgreb.
»Jeg ville ikke have en person ansat, der havde en historik med børneporno. I min optik er hensynet til de børn og unge, der er i menigheden, ubetinget det vigtigste. Jeg tænker også, at man som forælder skal føle, at kirken er et trygt sted at sende sit barn eller unge menneske hen,« siger hun og tilføjer:
»Stillingen som præst er et tillidshverv, og det ligger vel i jobbet at alle – barn som voksen – skal kunne komme til vedkommende og eksempelvis betro sig om svære ting.«
Sagen om Pawlowski minder om forløbet med den ligeledes polske præst Michal Gutkowski, der i 2017 blev dømt for blufærdighedskrænkelse over for en række piger på Niels Steensens Gymnasieskole, hvor han arbejdede som præst.
Som Berlingske beskrev forleden, blev Gutkowski fyret og idømt en bøde på 5.000 kroner, men arbejder alligevel i den katolske kirke i Polen, hvor også han af og til ifølge billeddokumentation udfører præstegerninger og er i kontakt med børn og unge i kirken.
Hvor Gutkowski dog i dag ifølge den polske jesuitterorden primært udfører administrativt arbejde, er Pawlowski helt almindelig praktiserende præst i den katolske kirke.
Må godt afholde gudstjenester
Berlingske har ikke kunnet få en kommentar fra Radoslaw Pawlowski. Fra den polske katolske kirke lyder det i et skriftligt svar, at kirken, såvel som den øverste myndighed i Vatikanet i Rom, er bekendt med dommen, men at det i 2015 fra højeste sted blev besluttet, at man ikke ville skride til handling over for Pawlowski.
»Samtidig blev det beordret, at der skulle føres tilsyn med ham og straks aflægges rapport, hvis der sker noget galt,« oplyser fader Pawel Holc, der er regional overordnet i den katolske kirke i Polen.
Han tilføjer, at »aktuelt arbejder Radoslaw Pawlowski ikke med mindreårige. Desuden har der ikke været indvendinger mod hans pastorale arbejde eller opførsel i sognet«.
Den danske biskop, Czeslaw Kozon, oplyser i en mail, at kirken ikke kan kommentere specifikke personsager. Men han oplyser samtidig, at der i alt er »sket tilbagesendelse af to udenlandske præster på grundlag af en strafferetlig afgørelse« i Danmark. I begge sager har den danske kirke informeret både præsternes nye overordnede og Vatikanet i Rom om forholdene, garanterer Kozon.
»I begge tilfælde er vi blevet forsikret om, at præsterne ikke længere må arbejde med børn og unge, og for nylig er vi blevet genbekræftet i, at det forholder sig sådan,« skriver Kozon i mailen.
Berlingske har opfølgende spurgt, hvordan kirken definerer at »arbejde med børn og unge«.
Hertil svarer generalvikar Niels Engelbrecht, at det indebærer at have »særlig adgang til børn og unge«. Eksempelvis er det ikke forbudt for Pawlowski at give nadver til børn og unge.
»At give nadver kan ikke betragtes som at arbejde med børn og unge. Nadveren foregår i et offentligt rum i overværelse af offentligheden og giver ikke præsten særlig adgang til børn og unge,« skriver generalvikar Niels Engelbrecht.
Han understreger, at den katolske kirke i Danmark nøje følger den beredskabsplan til forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og unge, som blev offentliggjort i 2011.
Heraf fremgår det blandt andet, at alle henvendelser skal gå videre til politiet, at der er klare regler for samværet mellem børn og voksne i kirkeligt regi, og at alle præster skal på kursus i beredskabsplanen.
Berlingske velsignet
Tilbage i Pabianices iskolde kirke lakker højmessen til ende efter to timer med bøn og sang. Knap 20 år efter at han blev taget af dansk politi for at besidde børneporno, prædiker fader Pawlowski Guds ord om godhed og fromhed for menigheden på de flade, polske sletter.
Til sidst løfter fader Pawlowski den store guldstjerne ned fra en hylde på altertavlen og går højtideligt rundt i kirken og gør korsets tegn foran samtlige tilstedeværende.
Sognebørnene modtager velsignelsen med bøjede hoveder og lukkede øjne.
Selv Berlingskes udsendte modtager velsignelsen, før fader Pawlowski trisser tilbage mod altertavlen. Et sted i mørket langt over os sætter de tunge kirkeklokker i bevægelse. Januarmessen er slut i Pabianice. Det blev heller ikke denne gang, præsten fortalte sin hemmelighed.
I podcasten Pilestræde kan du møde Laura Zankel, som i 9. klasse tog sin præst i at belure pigernes omklædningsrum – og høre journalist Mie Louise Raatz fortælle om sit arbejde med at optrevle sagen:
