Én havde 45 filer med børneporno liggende på sin computer i Nordsjælland. En anden havde flere gange beluret afklædte skolepiger helt ned til 14-års-alderen.
To andre blev beskyldt for seksuelle overgreb af børn og unge voksne, mens en sidste fik en tjenstlig påtale fra biskoppen for upassende adfærd på en katolsk skole i København.
Trods domme for sædelighedsforbrydelser eller anklager om krænkende adfærd over for børn og unge voksne har flere præster i den danske katolske kirke kunnet fortsætte deres præstegerning i Danmark eller i udlandet, hvor de jævnligt har været i kontakt med børn i de lokale menigheder.
Det kan Berlingske fortælle på baggrund af omfattende dokumentation, herunder omfangsrigt billedmateriale, en stor mængde aktindsigter og samtaler med en lang række kilder i og omkring det katolske miljø.
Oplysningerne vækker skarp kritik fra eksperter med kendskab til de mange sager om krænkelser, der tidligere har ramt den katolske kirke.
Niels Valdemar Vinding, lektor og religionsforsker ved Københavns Universitet, kalder det »overraskende, at den slags sager kan blive ved med at dukke op«.
»Der er tilsyneladende fortsat strukturelle problemer, der ikke er løst, når krænkere og skyldige i besiddelse af børneporno kan ende med at finde job hos andre kirker i udlandet,« siger han.
Leslie Griffin, juraprofessor ved University of Nevada, kalder det »en fejl«, at kirken placerer præsterne i nye stillinger i udlandet eller blot lader dem fortsætte deres virke i Danmark:
»Der er en risiko for, at krænkerne vil fortsætte deres opførsel. I de sager, I har præsenteret for mig, mener jeg, at kirken har ladet præsterne slippe for let.«
Børneporno og beluring
I årtier har den katolske kirke globalt været martret af sager om seksuelle overgreb mod børn. Herhjemme kom kirken i 2010 i strid modvind, da flere ofre stod frem og fortalte om krænkende adfærd og overgreb begået af katolske præster.
Som konsekvens vedtog den danske katolske kirke i 2011 en beredskabsplan, der blandt andet fastslår, at det er afgørende at »finde de potentielle krænkere tidligt og at udelukke dem fra en præstetjeneste i kirken«.
Vatikanets retningslinjer understreger samtidig, at kirken skal »undgå blot at forflytte den anklagede præst«, da det ikke er »en tilstrækkelig løsning«.
Men Berlingske har identificeret i alt fem sager, hvor dømte eller anklagede katolske præster har kunnet fortsætte i præsteembedet – enten i samme kirke eller et andet område.
I en af sagerne blev den polske præst Radoslaw Pawlowski i 2005 dømt for besiddelse af børneporno, mens han arbejdede som præst i Birkerød. Trods dommen fortsatte Pawlowski i embedet indtil 2010, hvor han fik job som præst i den polske by Pabianice. Her holder han fortsat jævnligt messer, hvor der deltager børn og unge, viser fotodokumentation.
Forløbet ligner sagen om den katolske jesuiterpræst Michal Gutkowski, der frem til 2018 var præst på den prestigefyldte skole Niels Steensens Grundskole og Gymnasium i København. I 2018 fik han bødestraf for fire tilfælde af blufærdighedskrænkelser af skolepiger.
Han er i dag direktør for et katolsk efteruddannelsescenter nær Warszawa og har flere gange siden 2018 ifølge fotodokumentation arbejdet som præst, afholdt messer eller uddelt nadver til børn.
»Det er et kæmpe svigt,« siger Frederik Roed, der i 2011 udgav bogen »Messedreng«, hvor han stod frem som offer for krænkelser i den katolske kirke.
Han mener, at »kirken har talt med to tunger«, når den har lovet at tage hånd om problemerne.
»Officielt taler man om, at børn og unge skal beskyttes og viser stolt sit beredskab frem, hvor man kan anmelde overgreb, men hvad nytter det, når præsterne – med kirkens fulde velsignelse – kan fortsætte i nabokommunen eller i Polen,« spørger han.
Troværdige beskyldninger
De tre resterende sager har alle tidligere været omtalt i medierne.
Det drejer sig om Hillerød-præsten Hans Esmark samt Sorø-præsten Stephen Holm, der begge i 2010 blev beskyldt for at have krænket drenge eller unge mænd. Beskyldninger, der blev vurderet som »troværdige« i kirkens egen advokatundersøgelse af sagerne i kølvandet på mediedækningen.
Da forholdene var forældede efter daværende lovgivning, blev præsterne aldrig retsforfulgt, og begge fik lov til at fortsætte som præster i Danmark.
Den sidste sag drejer sig om præsten Reinhold Sahner, der i 2010 blev beskyldt for at have opført sig upassende over for drenge på Niels Steensens Gymnasium. Sahner fik en »tjenstlig påtale« af biskoppen og stoppede kort efter som præst i Sakramentskirken i København. Han er i dag præst i Singapore.
De fem præster er enten ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser eller ønsker ikke at udtale sig. Sahner, Holm og Esmark har alle hver især tidligere afvist anklagerne mod dem.
Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, bekræfter i et skriftligt svar, at der er »sket tilbagesendelse af to udenlandske præster«, og oplyser at »de pågældendes overordnede er blevet fuldt informeret om vores viden«.
»I begge tilfælde er vi blevet forsikret om, at præsterne ikke længere må arbejde med børn og unge,« siger han.
Han oplyser, at kirken nøje følger beredskabsplanen til forebyggelse af overgreb, der blandt andet indeholder »klare regler for samværet mellem børn og voksne i kirkeligt regi«.
Berlingske har spurgt den katolske kirke og jesuiterordenen i Polen om årsagen til, at de to polske præster ifølge fotodokumentation fortsat har kontakt til børn. Fra begge instanser lyder det, at man er opmærksom på sagerne, og at præsterne fortsat godt må have kontakt med børn i forbindelse med messer eller lignende offentlige aktiviteter.
»At give nadver til en messe, hvor forældre deltager med deres børn, er ikke præstearbejde med børn – det kompromitterer under ingen omstændigheder børns sikkerhed,« siger den delegerede for sikkerhedspolitik for jesuiterordenen i Polen, Mr. Wojciech Zmudzinski.
Samme melding kommer fra biskop Kozon.
Et forbud mod at arbejde med børn »behøver ikke at betyde, at andre begrænsede og kontrollerede opgaver for præstetjeneste er udelukkede«, skriver han.
I den kommende tid folder Berlingske sagerne om de fem præster ud.
I podcasten Pilestræde kan du møde Laura Zankel, som i 9.klasse tog sin præst i at belure pigernes omklædningsrum - og høre journalist Mie Louise Raatz fortælle om sit arbejde med at optrevle sagen:
