Elever og forældre på det prestigefyldte københavnske Niels Steensens Grundskole og Gymnasium skulle have været informeret langt bedre om den krænkelsessag, der ramte skolen i 2016 og 2017, og som først nu blotlægges i sit fulde omfang. Det mener en repræsentant for skolens forældre.
Den daværende skolepræst Michal Gutkowski krænkede således gentagne gange piger fra skolen på de særlige retræteture, som eleverne hvert år sendes på. Men hverken skolens bestyrelsesformand eller daværende rektor har tilsyneladende kendt til hele omfanget af mandens forbrydelse, før Berlingske tog fat dem i januar.
Dette får nu den daværende næstformand for bestyrelsen på Niels Steensens Grundskole og Gymnasium og formand for forældregruppen, Marianne Eilsøe Munksgaard, til at kritisere håndteringen.
»Jeg oplevede, at skolen kom til at fokusere på at kontrollere sagen og at dække det til. Sikkert fordi man var nervøs for skolens omdømme, og for at forældrene ville tage elever ud af skolen. Jeg har ikke været klar over hele omfanget, men jeg synes, at vi skulle have talt mere åbent om det,« siger hun.
Skoleledelsen på Niels Steensens Gymnasium blev i april 2017 advaret om, at Michal Gutkowski havde krænket en pige på en af retræteturene, da en af pigens klassekammerater havde set Gutkowski belure en pige i badet.
Kort efter blev de berørte parter kontaktet, har skolens bestyrelsesformand, Jakob Egeris Thorsen, og daværende rektor, Lise Baadsgaard Jepsen, fortalt.
Forundret forælder
Men det var først, da pressen i juni 2017 fik nys om sagen, at skolens rektor Lise Baadsgaard valgte at informere alle forældre og elever om sagen, der på det tidspunkt var rygtedes bredt på skolen.
»Der var en enkelt forælder, der skrev til mig og var forundret over, hvordan det var kommet frem. Jeg havde ikke indtryk af, at han var direkte involveret i episoden på retræteturen. Han var mere forundret over at skulle læse det i pressen, og at skolen ikke havde meldt ud allerede,« siger Marianne Eilsøe Munksgaard.
Da Lise Baadsgaard skrev ud til elever og forældre i begyndelsen af juni, nævnte hun kun den ene beluringsepisode, hun havde hørt om i april. På det tidspunkt var hun ellers blevet orienteret om endnu en episode fra nogle elever på skolen.
Lise Baadsgaard, hvorfor nævnte I kun den ene beluringsepisode, da I skrev ud til alle elever og forældre i juni?
»Det var ikke, fordi vi ikke mente, at det var vigtigt. Det var, fordi vi ikke vidste, om det var rigtigt. Det fandt politiet først ud af senere.«
Det var først, da politiet havde afsluttet sagen i april 2018, at det blev klart, at Michal Gutkowski reelt havde krænket fire pigers blufærdighed, at det var foregået over tre retræteture, og at han var blevet dømt for det.
Men den tilbagemelding fik Niels Steensens Gymnasium og Grundskole altså ikke fra myndighederne, siger Lise Baadsgaard.
Jakob Egeris Thorsen kan ikke »huske at have fået alle detaljerne«, men blev orienteret om udfaldet af sagen, da den blev afgjort i 2019.
Som Lise Baadsgaard »husker det«, talte hun med alle fire ofre og deres pårørende, men hun ville alligevel gerne have håndteret det anderledes:
»Jeg er meget ked af, hvis nogle elever føler, vi ikke tog os nok af dem i forbindelse med sagen. Set i bagklogskabens lys burde vi nok have tilbudt dem psykologhjælp,« siger Lise Baadsgaard.
Hun fortæller, hvordan hun skrev ud til forældre og elever fra den pågældende klasse og orienterede dem om sagen, og at hun efter påskeferien 2017 gik ind i klassen og talte med dem.
»Der kom da også på et tidspunkt nogle piger fra klassen ind og drøftede beluringen med mig.«
Vil undgå lignende sag
Marianne Eilsøe Munksgaard vil ikke kritisere Lise Baadsgaard eller Jakob Egeris Thorsen. Hun understreger, at hun ikke ønsker at udskamme enkeltpersoner, da sager som disse ofte er »yderst ulykkelige og komplekse«.
Hendes ærinde er primært at undgå lignende sager i fremtiden.
»Jeg vil gerne bidrage til at skabe åbenhed, men også at sagen behandles sagligt. Så det handler ikke om at udstille nogen,« siger Marianne Eilsø Munksgaard og uddyber:
»Jeg tror aldrig, at vi kommer den slags sager til livs, hvis vi ikke taler åbent om det. Jeg ved godt, at vi ikke kan kontrollere folks tankegang og handlinger, men vi bør tale åbent om det. Der kan jo også have været forældre og elever, der ønskede at tale om, hvad der var sket, men ikke har fået det gjort,« siger hun.
Hvad så du i dag hellere, at man havde gjort fra ledelsens side?
»Jeg mener, at man hurtigt skulle have indkaldt til et møde og talt åbent og ærligt om, hvad der var sket, sådan at man også fandt ud af, hvad der var sket, og hvor mange der var berørt af sagen. Alle er jo med på, at det ikke var skoleledelsen skyld, at en præst havde krænket eleverne. Men man bør ikke dække det til,« siger hun.
Kunne du selv have gjort mere for at sikre en hurtig og retvisende kommunikation til alle elever og forældre?
»Jeg synes, at der skulle have været indkaldt til et møde med forældrene. Man kunne også have tænkt over handlingsplaner, sådan at vi vidste, hvad vi skulle gøre som skole. Vi kunne have tilbudt psykologhjælp og coaching, sådan at man også tænkte på de forældre og elever, der måske ikke var direkte berørt, men som måske alligevel havde brug for at snakke. For det blev holdt meget inden for dem, der var direkte involveret.«
I podcasten Pilestræde kan du møde Laura Zankel, som i 9. klasse tog sin præst i at belure pigernes omklædningsrum – og høre journalist Mie Louise Raatz fortælle om sit arbejde med at optrevle sagen:
