Katolsk præst på københavnsk prestigeskole blev fyret for at belure skolepiger. I dag giver han igen nadver til børn

En skikkelse bevægede sig langs muren. Laura Zankel og hendes veninde var på toilettet. De to 14-årige piger kiggede ud af et lille tagvindue. Der var tusmørke, men udsynet til den grønne barakbygning var frit. Bygningen, der husede feriekolonien Klitborgs pigebad, hvor en gruppe piger fra deres klasse var i bad. Først var den over to meter høje skikkelse skjult af lagner og håndklæder, der hang til tørre mellem badebygningen og hovedhuset.

Laura og veninden troede, at det var drengene fra klassen, der for sjov ville kigge ind til de badende piger. Laura skreg. For det var ikke en af de jævnaldrende drenge, de så. Det, de to piger netop havde overværet, skulle vise sig at være blot én af flere forbrydelser. Alle begået af en person højt placeret i den katolske kirke, en betroet medarbejder på en af Københavns mest prestigefyldte skoler.

Året var 2017, måneden var april, og pigerne gik i 9. klasse på Niels Steensens Grundskole og Gymnasium. En privatskole forbundet til den katolske jesuiterorden, der gennem århundreder har været en af de mest magtfulde grene inden for den katolske tro, hvor de særligt er kendt for deres høje faglighed og stærke uddannelsesinstitutioner.

Klassen var på den årlige retrætetur – en katolsk lejrtradition, hvor man afskåret fra omverdenen får tid til fokus og fordybelse. Hvert år tog skolen klasse for klasse tre dage til feriekolonien Klitborg i Rørvig.

Der var ved ankomst ikke plads til Laura og veninden i pigernes fløj, så de fik et mindre værelse over den katolske feriekolonis kapel.

En tilfældighed, der skulle vise sig at få stor betydning for ikke bare de to piger, men helt ind i den katolske kirke i både Danmark og Polen.

Stik imod forholdsregler og retningslinjer

I årtier har den katolske kirke i ind- og udland været plaget af sager om krænkelser mod mindreårige begået af præster og gejstlige.

Men nu kan Berlingske afdække, hvordan en række præster i den danske katolske kirke uhindret har kunnet fortsætte deres præstegerning enten i Danmark eller i udlandet trods domme for sædelighedsforbrydelser eller anklager om krænkende adfærd over for børn og unge.

I flere tilfælde, som Berlingske har undersøgt, sendes dømte og anklagede præster blot videre til en ny menighed eller stilling, hvor de fortsætter deres præstegerning. Eller også får de lov til at fortsætte i præcis den samme menighed, hvor de påståede overgreb har fundet sted.

Dette er stik imod de forholdsregler, som bispedømmet i Danmark og Vatikanet i Rom vedtog som en del af oprydningsarbejdet efter særligt 00ernes skandaler med katolske præster, der begik overgreb på børn.

Og i øvrigt samme mønster, der gjorde sig gældende i en af den katolske kirkes værste sager, som avisen Boston Globe afdækkede i 2002. Her blev katolske præster i USA med sædelighedsforbrydelser mod børn i bagagen blot sendt til en ny menighed, når de blev opdaget.

Berlingske har forelagt afsløringerne for en række internationale eksperter, der har beskæftiget sig med overgrebssager i den katolske kirke. Deres konklusionen er entydig: At flytte en præst med en børnesag i bagagen fra ét sted til et andet er i sin enkelthed helt utilstrækkeligt, hvis kirken vil problemerne til livs.

Det var netop sådan en sag, Laura Zankel var vidne til i 2017.

Københavnsk prestigeskole i verdensomspændende netværk

Den private prestigeskole Niels Steensens Gymnasium med klasser fra 6. klasse til 3.g har en katolsk livsanskuelse, men det er langtfra altid de religiøse årsager, der får forældre og elever fra hele Storkøbenhavn til at vælge skolen.

I stedet er det det høje faglige niveau og flotte afgangsresultater, der trækker. Tidligere ministre, kunstnere og kendte er blandt afgangseleverne fra skolen på Østerbro.

Skolen er en del af »et verdensomspændende netværk af jesuiterskoler«. Den katolske jesuiterorden grundlagde skolen i 1950, og størstedelen af skolens bestyrelsesmedlemmer og formanden er altid udpeget af jesuitterne i Danmark.

Katolsk kirkegang i skolens kirke er en mulighed for eleverne – men ikke obligatorisk. Det er den årlige retrætetur til gengæld. Og med på den er altid skolens katolske præst, der i dette tilfælde var den på det tidspunkt højt placerede formand for Jesuiterordenen i Danmark, Michal Gutkowski.

Laura Zankel er ikke katolik. Hun gik på skolen af faglige årsager.

»Fordi de fleste i klassen ikke var troende, så var turen mest bare en lejrtur for os. En lejrtur med et religiøst twist,« siger hun i dag.

Et kirketårn blandt flade sommerhustage

Allerede når man kommer til sommerhusområdet i Rørvig, skiller kolonien sig ud i terrænet.

Midt i et klassisk dansk typesommerhusområde ligger det gule slot-lignende hus. En halvslidt mur omkranser feriekoloniens bygninger og gårdsplads. Midt i det hele stikker et stort kirketårn op.

Først ser man dem ikke, men så dukker de op: Symbolerne.

Bibelske figurer kigger op mod hoveddøren. Nogen har bygget dem et lille tempel, der mest af alt minder om en overdækket garage.

Da Laura Zankel og resten af hendes 9. klasse i 2017 ankom til stedet, blev de bedt om at aflevere telefoner og computere. For at kunne give sig hen til fordybelse og tænksomhed måtte de ikke have kontakt med omverdenen.

Det var en yngre, løstansat retrætekoordinator, der indsamlede elektronikken. Foruden retrætekoordinatoren var kun præsten og en praktisk medarbejder med på turen. Ingen af de faste lærere var til stede.

Laura Zankel husker, hvordan hun lagde sin iPhone 4 i en stor kasse, som retrætekoordinatoren sendte rundt. Her stoppede hendes mulighed for kontakt med omverdenen de næste tre dage.

Det var Michal Gutkowski, der stod for retræteturens spirituelle del. Han forestod bønnen og meditationen for de ikketroende i feriekoloniens kapel. I samme fløj havde præsten sit eget værelse, hvor han kunne trække sig tilbage på lejrturen.

Men Gutkowski havde andre planer.

Rådgav den danske biskop

Polskfødte Gutkowski havde siden 2015 været ansat som lærer og præst på Niels Steensens Grundskole og Gymnasieskole på fuld tid.

I 2017 arbejdede han ligeledes som en del af en magtfuld rådgivergruppe for den katolske biskop i Danmark – polske Czeslaw Kozon – og var som jesuiterformand en velrespekteret mand i det katolske miljø.

Den i dag 20-årige Laura Zankel husker mest af alt præsten som »en underlig og stille type«. Den beskrivelse fik et twist, da Laura Zankel og hendes veninde var vidne til en forbrydelse på retrætens første dag.

Hun husker stadig, hvordan hun skreg, da hun kiggede ud af det lille tagvindue mod feriekoloniens pigebad.

Det var Gutkowski, der lurede ind i badet til hendes veninder fra klassen.

»Som en far ville ae sin datter«

Der lugtede fugtigt og klamt på værelset over kapellet, hvor Laura Zankel og hendes veninde boede. Lyset virkede heller ikke.

»Han kiggede op mod vinduet, og jeg skyndte mig at dukke mig,« husker Laura om sekunderne efter episoden.

Først sagde pigerne ikke noget til nogen på lejren om, hvad de havde set. Laura var bange for, at præsten så og hørte dem, da de skreg. Hun ville egentlig helst ringe til sine forældre, men de havde afleveret deres telefoner.

De følgende to dage skærpede de deres opmærksomhed mod præsten. Kiggede han på dem? Kunne han finde på at gøre dem noget?

Da hele klassen en eftermiddag gik til stranden gennem de store sandklitter, lagde Laura Zankel mærke til noget.

Gutkowski fulgtes med en af klassens piger. De to talte sammen og pludselig strøg han en hånd ned over først hendes hår og så ned langs ryggen.

»Det var kærligt. Og meget upassende,« siger Laura Zankel i dag.

»Han aede hende på en måde, som min far ville ae mig, hvis jeg sad ved mit skrivebord, og han kom ind af døren. Og sådan en relation havde vi ikke til præsten,« siger hun.

Da lejren var ovre, var Laura og veninden blevet i tvivl. Ville nogen overhovedet tro to 14-årige piger? Beluring af mindreårige er en alvorlig anklage at rette mod skolens præst.

Tilbage på skolen på Østerbro florerede der kort efter et rygte blandt eleverne om netop Gutkowski. Rygtet fik Laura Zankel og hendes veninde til at gå til skolens daværende rektor Lise Baadsgaard. De fortalte hende, hvad de havde set, fortæller Laura Zankel i dag.

En mail til alle elever

Over en måned senere udgik der en besked til elever og forældre på skolens interne mailsystem:

»Kære Alle. Der er en sag, jeg gerne vil orientere om,« skrev skolens rektor og fortalte, at hun efter en af klassernes retræter var blevet »underrettet om, at en medarbejder skulle havde beluret nogle piger i deres baderum«.

Rektoren nævnte ikke, at det var skolens præst, men skrev i stedet, at medarbejderen først blev suspenderet og siden var fratrådt sin stilling. Hændelsen var også blevet meldt til politiet, lød det i mailen, der opfordrede elever og forældre til ikke at tale om sagen i pressen.

I mailen blev den beluring, som Laura Zankel og hendes veninde var vidner til, beskrevet som en enkeltstående episode.

Men politiets efterfølgende efterforskning afslørede noget andet.

Seriekrænker

Berlingske har fået aktindsigt i bødeforlægget mod præsten. Den viser, at episoden ved pigebadet ikke står alene. Præsten erkendte i 2017 overfor Midt- og Vestsjællands Politi i alt fire forhold på tre forskellige retræteture.

Allerede året før belurede han en dengang 14-årig pige i badet. På en anden retrætetur i marts 2017 belurede han en 16-årig pige, mens hun sad i en køjeseng uden tøj på overkroppen. Han havde ifølge politiet også taget billeder af hende i smug med sin mobiltelefon.

Og på turen i april, hvor Laura Zankel og veninden opdagede Gutkowski, belurede han en 15-årig pige i badet samt berørte en 16-årig pige på en måde, der var »egnet til at krænke hendes blufærdighed«, fremgår det af bødeforlægget.

Politiet afsluttede efterforskningen året efter i april 2018. Præsten erkendte i alt fire tilfælde af blufærdighedskrænkelse og betalte en bøde på 5.000 kroner.

Havde den katolske kirke fulgt sine egne forholdsregler for børnesager blandt kirkens medarbejdere, så kunne Michael Gutkowskis sag være slut her.

I 2011 vedtog den katolske kirke i Danmark nemlig en beredskabsplan, der netop skulle modvirke sådanne seksuelle overgreb og sikre, at kirkelige krænkere røg ud af embedet. Her står blandt andet nedfældet et princip om, at potentielle krænkere skal findes tidligt, så man kan »udelukke dem fra en præstetjeneste i kirken«.

Men historien om Gutkowski er ikke slut.

Arbejder med ukrainske flygtningebørn

Michal Gutkowski befinder sig i dag i sit hjemland, Polen. Her har han titel af direktør for et af jesuiterordenens efteruddannelsescentre. Centret ligger placeret i en gigantisk, hvid villa i en stille nåleskov lidt syd for Warszawa. Enkelte mørke skikkelser anes bag ruderne, da Berlingske besøger det snedækkede kvarter i januar.

Berlingske har uden at modtage svar sendt en række spørgsmål til Michal Gutkowski. I stedet er jesuitterne i Polens delegerede for sikkerhedspolitik, Mr. Wojciech Zmudzinski, vendt tilbage.

Adspurgt, hvad præsten bedriver af arbejde for ordenen, lyder svaret, at Gutkowski i dag udelukkende har administrative opgaver. Faktisk har jesuiterordenen i Rom som følge af den danske sag sendt Gutkowski i terapi og besluttet, at han ikke længere må arbejde med unge under 18 år – hverken i kirkeligt regi eller uden for kirken, lyder det.

Men billeder og Facebook-opslag, som Berlingske er i besiddelse af, giver et andet indtryk.

Kun et halvt år efter, at Niels Steensens Gymnasium meddelte, at Michal Gutkowski var fratrådt sin stilling som skolens præst, afholdt han således gudstjenester i Polen.

Ved et 20 års-jubilæumsmøde for en pilgrimsgruppe i januar 2018, hvor der deltog adskillige børn, gav han for eksempel nadver til børnene iført præstekjole.

I Facebook-opslag fra jesuitermiljøet i Polen er han flere gange omtalt som en præst, der forestår messer. Ved enkelte lejligheder er der billeder, fra hvad der ligner en katolsk messe, hvor der er børn til stede.

Da krigen i Ukraine sidste år brød ud, engagerede Gutkowski sig også i arbejdet med at hjælpe ukrainske flygtninge og deres børn. I en artikel fra bystyret i Gdynia optræder Gutkowski på et billede ved siden af ukrainske flygtningebørn, som ifølge præsten har bragt stor »glæde og larm« til det religiøse hus, hvor de har fået husly.

Men billederne og beskrivelserne er ifølge Wojciech Zmudzinski ikke i strid med Gutkowskis forbud mod at arbejde med børn. Han lægger blandt andet vægt på, at Gutkowski ikke har været alene sammen med flygtningebørnene. Gutkowski har også fortsat tilladelse til at prædike og give nadver, påpeger Zmudzinski.

Arrangementer i kirken er »besøgt af forskellige mennesker og forældre med børn«, og dermed er de ikke at betragte som »arbejde med mindreårige«, som kunne »kompromittere børnenes sikkerhed«, skriver han.

Men dén forklaring køber flere eksperter ikke. Tværtimod påpeger de, at forflyttelse af præster som Gutkowski aldrig kan udgøre en løsning på sager om krænkelser.

Patrick Parkinson, der er juradekan ved University of Queensland i Australien og forfatter til en større undersøgelse om netop overgreb mod børn i den australske katolske kirke, sammenfatter det således:

»Biskopperne bør ikke tillade præster at tjene andre steder, hvis de ikke er trygge ved, at de arbejder i eget bispedømme. Slet ikke, hvis deres arbejde involverer kontakt med børn.«

Samme opfattelse har Leslie Griffin, der er juraprofessor ved University of Nevada, og som i årtier har beskæftiget sig med både juridiske og moralske spørgsmål vedrørende den katolske kirke. Hun kalder det »en fejl«, at kirken placerer præster i nye stillinger i udlandet.

»Der er en risiko for, at krænkerne vil fortsætte deres opførsel,« siger hun.

Dansk biskop vil ikke interviewes

På Niels Steensens Grundskole og Gymnasium forklarer bestyrelsesformand Jakob Egeris Thorsen, at skolen reagerede, så snart pigerne anmeldte Gutkowski, og at han i øvrigt ikke har kendt til de øvrige forhold, han siden blev dømt for:

»Det er klart, at det er enormt ubehageligt, når man bliver fortalt om omfanget af hans krænkelser. Jeg er glad for, at han blev opdaget.«

Den katolske kirkes overhoved i Danmark, biskop Czeslaw Kozon, afviser at stille op til interview med Berlingske. Han understreger i et skriftligt svar, at kirken ikke kan besvare spørgsmål om »enkelte navngivne personer«.

Han oplyser, at den katolske kirke i Danmark følger dens egen beredskabsplan for forebyggelse af overgreb mod børn. I sit svar til til Berlingske skriver han desuden, at der er sket tilbagesendelse af to udenlandske præster på grundlag af en strafferetlig afgørelse i Danmark, og at bispedømmet i Danmark i de pågældende sager er blevet forsikret om, at præsterne ikke længere må arbejde med børn og unge.

Et møde i Fælledparken

Tilbage i forsommeren 2017 var Laura Zankel på vej hjem fra skolen på Østerbro gennem den nærliggende Fælledparken:

»Pludselig ser jeg ham.«

Hun stivnede. Det var præsten, der få måneder forinden var blevet afskediget fra hendes skole:

»Jeg prøvede at aflæse, om han vidste, at jeg havde noget med det at gøre?«

De passerede hinanden på parkens sti, og Laura var hverken dengang eller i dag i tvivl om, at han genkendte hende.

I dag synes hun, at det er »grotesk«, at han har med børn at gøre og værst af alt, at han stadig som præst er en autoritet inden for den katolske kirke:

»Det giver mig en følelse af, at det ikke har ændret noget, og at man ikke kommer nogen vegne ved at råbe op om sådan noget her.«

I podcasten Pilestræde kan du møde Laura Zankel, som i 9.klasse tog sin præst i at belure pigernes omklædningsrum - og høre journalist Mie Louise Raatz fortælle om sit arbejde med at optrevle sagen: