Ordet »naiv« antændte skarp ordveksling om ligestilling mellem kønnene på Københavns Rådhus
Alternativets Kim Hjerrild brugte ordet »naiv« i en debat i Københavns Borgerrepræsentation med SFs Sisse Marie Welling. Og så kom et møde om budget og Lynetteholm for en stund til at handle om tonen mellem politiske konkurrenter med tråde til den aktuelle debat om sexisme og omgangstonen mellem mænd og kvinder. Efterfølgende er der delte meninger på rådhuset om, hvem der egentlig gik for langt i den ordduel.