Forældre utilfredse med »slidte legepladser« i en af landets rigeste kommuner

Forældre i Lyngby-Taarbæk Kommune har fået nok af »slidte legepladser« på folkeskolerne. Pengene på området er knappe, og det bør være en kommunalpolitisk opgave at løse, lyder kritikken. Lokale kræfter har ellers tidligere bevist, at der også findes en anden løsning på problemet, »men det er en meget stor byrde at løfte«.

August Sommer-Nisgaard på 11 år leger på skolen, hvor han går i 5. klasse. Legepladsen trænger til fornyelse, og derfor blev to en halv million kroner afsat til projektet. Pengene rækker dog ikke, mener formanden for skolens bestyrelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

August Sommer-Nisgaard på 11 år kommer kun sjældent på den »slidte« legeplads. Her er »kedeligt«, mener han. Han ville ønske, at der var et »stort klatrestativ«.

Det er en legeplads, der har set bedre tider. Og det er derfor også en af de mange legepladser i kommunen, der fortsat er genstand for årelange uenigheder mellem forældre og de folkevalgte, der beslutter, hvor kommunekassens penge er givet bedst ud.

August Sommer-Nisgaard går i 5. klasse på Virum Skole og er taget herop sammen med sin far, Jacob Larsen. De har lovet at vise Berlingske rundt på Virum Skole.

Ud over nogle boldbaner og en lille legeplads byder skolegården på en forhindringsbane, sandkasser, nogle gynger og enkelte små huse af træ til de flere end 1.000 elever på skolen. Og med de mange elever kan legepladsen »godt blive lidt proppet«, mener August Sommer-Nisgaard.

Jacob Larsen er far til August Sommer-Nisgaard. Begge er de utilfredse med faciliteterne, skolegården har at byde på. Det samme gælder for skolebestyrelser i Lyngby-Taarbæk Kommune, der også ønsker flere penge tilført til bedre legepladser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Jacob Larsen er da heller ikke imponeret over, hvad legepladsen har at byde på.

»Det er ekstremt slidte faciliteter, men en god skole,« siger han.

Hvad er der galt med faciliteterne?

»Hvis man kigger rundt, er der ikke meget til at aktivere børnene. Skolen bærer præg af, at der i lang tid ikke har været midler til at skabe et tidssvarende legemiljø,« mener Jacob Larsen.

Kunne man ikke bare gå et andet sted hen?

»Jo, og det gør vi også. Men på en skole bruger børnene en stor del af deres tid – det er deres dagligdag. Så på den matrikel bør der være ordentlige faciliteter,« siger Jacob Larsen.

Morten Frouvne Vincentz, formand for Skolerådet i Lyngby-Taarbæk Kommune

»Vi skulle nødigt have et lokalpolitisk miljø, hvor de, der råber højest, får pengene.«


Slidte legepladser i kommunen

I august 2019 stod det da også klart på et møde i kommunalbestyrelsen, at legepladserne i Lyngby-Taarbæk Kommune ikke var noget at råbe hurra for.

»Generelt er der legepladser og/eller legeredskaber på kommunens skoler, der virker slidte og mindre inspirerende til leg og bevægelse,« lød vurderingen.

Dette var en af grundene til, at der i 2019 og 2020 blev afsat cirka fire millioner kroner til legepladser i kommunen.

August Sommer-Nisgaard gynger på Virum Skole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Dette er dog ikke godt nok, hvis man spørger Morten Frouvne Vincentz, der er formand for Skolerådet – en sammenslutning af skolebestyrelser i Lyngby-Taarbæk Kommune. Han mener, at de ti skoler i kommunen har udearealer, der trænger til et kvalitetsløft.

»Der er masser af legepladser, der har brug for tilførsel af midler. Vi savner en langsigtet prioritering. Hver gang vi drøfter det med politikerne, finder vi dem velvillige, men ved den faktiske politiske prioritering ved budgetterne bliver der ikke afsat noget nær de midler, der skal til,« siger Morten Frouvne Vincentz og understreger:

»Vi skulle nødigt have et lokalpolitisk miljø, hvor de, der råber højest, får pengene.«

De højtråbende forældre

Det lykkedes dog skolebestyrelsen på Virum Skole at råbe kommunen op i 2019, fordi der manglede en mere tidssvarende legeplads. Det endte med, at kommunen afsatte 2,5 millioner kroner til formålet.

»Legepladserne og udearealerne har vi haft stort fokus på,« siger Lars Salling, der er forælder og bestyrelsesformand på Virum Skole.

Pengene rækker dog ikke, mener han.

»Vi forventer ikke, at 2,5 millioner kroner til udendørsarealerne og de resterende behov vil kunne dække omkostningsniveauet. Hvad der kan blive gennemført for 2,5 millioner kroner, ved vi endnu ikke, men det er en god begyndelse. Der er dog behov for et væsentlig større beløb, hvis vi skal have opgraderet alle områder,« siger Lars Salling.

Sofia Osmani (K), borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune

»Det er svært at sikre topmoderne legepladser alle steder her og nu, men vi er i gang.«


»Svært at sikre topmoderne legepladser«

Det har ikke været muligt at få et interview med den konservative borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani.

I et skriftligt svar udtrykker hun dog først og fremmest sympati med forældrene.

»Jeg kan naturligvis godt forstå, at børn og forældre på de enkelte skoler gerne så, at netop deres legeplads fik tilført yderligere midler og en hurtigere proces,« skriver Sofia Osmani.

Hun skriver ydermere, at man fra politisk hold har været nødt til at prioritere penge til andre områder, men at der arbejdes på at få forbedret legepladserne i kommunen.

»Henset til både anlægsloft og de øvrige projekter, der skal gennemføres på området, er kommunalbestyrelsen imidlertid nødsaget til at prioritere på anlægsområdet. Det gør det svært at sikre topmoderne legepladser alle steder her og nu, men vi er i gang,« skriver Sofia Osmani.

Penge fra private

Selvom bestyrelser på flere af kommunens skoler har haft svært ved at skaffe penge til nye legepladser, lykkedes det alligevel på Taarbæk Skole i 2019. Her tog lokale kræfter initiativ til at rejse cirka fire millioner kroner til en ny legeplads. Det skete blandt andet gennem private fonde, sponsorater, indsamlinger og et kommunalt tilskud på lidt over en million kroner.

Kathrine Heilesen er formand for Taarbæk Skoles bestyrelse og var en af tovholderne på projektet.

»Da vi fik ideen, var vi den rette sammensætning af kompetencer, nemlig en arkitekt med erfaring med at styre anlægsprojekter i forhold til det arkitektoniske, det kreative, det praktiske og ikke mindst økonomistyringen. Vi havde også to personer med juridiske kompetencer, en entusiastisk og stædig formand og så en masse gode lokale kræfter,« fortæller Kathrine Heilesen.

»Hvis disse forudsætninger ikke er til stede, kan jeg godt forstå, det er svært – omend ikke umuligt – og måske årsagen til, at andre skoler ikke lykkes med det,« lyder det fra Kathrine Heilesen, der oplyser, at de brugte mange hundrede timer på projektet.

Lars Salling, bestyrelsesformand på Virum Skole

»At søge fondsmidler er tidskrævende. «


Lars Salling og resten af bestyrelsen på Virum Skole har dog ikke søgt private fondsmidler til at finansiere en ny legeplads.

»Det er noget, vi har kigget på i bestyrelsen, men vi må konstatere, at det er en kommunal folkeskole, og derfor har kommunen et ansvar for at skaffe de midler, skolens drift har behov for,« siger Lars Salling.

Han oplyser, at man ikke aktivt har søgt fondsmidler, men forsøgt at finde forældre, der kunne løfte opgaven.

»At søge fondsmidler er tidskrævende, og der skal være aktive kræfter, der kan administrere dette og følge det til dørs,« siger han.

En holdning, Morten Frouvne Vincentz deler:

»Det er ikke uden udfordringer. Hvem er bygherre? Hvem er ansvarlig? Det er en ret stor opgave for en bestyrelse at give sig i kast med. Jeg siger ikke, at der ikke vil komme flere fondsfinansierede legepladser i fremtiden, men det er en meget stor byrde at løfte.«