Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Progressivt nazigys

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

”Hvis du satser på nynazisme og Breivik, så kan du være sikker på systemets anerkendelse”, forklarer Hans Hauge i en samtale i Berlingske fredag Christian Lollike. Som bekendt har sidstnævnte lige vundet tre Reumertpriser, blandt andet for et teaterstykke om Breivik. Og hvorfor er det sådan? Det kan Hauge også forklare: ”Hermed kan dansk teaterverden vise, hvor progressiv den er. Berømmelsen og Reumertpriser er sikret. Hvis du havde sat stykker op om den voldelige venstrefløj, så havde du aldrig fået en pris”.

Hauges analyse er indlysende rigtig. ”Nynazisme” er et skræmmebillede, der ikke har nogen praktisk betydning, men som politikensegmentet ynder at hyggegyse over.

Naturligvis bestrider Lollike analysen. ”Har højreradikalismens fremgang i Grækenland intet med økonomi at gøre? spørger han.

Christian! siger Deres groftsagt med samme teatralske patos, som når Lollike kalder Hauge for Hans. Du forsøger at grave en grav for din modpart, ved at skifte emne. Men det venstreradikale Syriza er mere end dobbelt så stort som det højreradikale Ny Daggry. Så Hauge har stadig ret. Og det er stadig sandt, at den, der graver en grav for andre, går selv i den.