Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Malala blues

06DEBjeve-Mads-Fuglede-Grof.jpg
BMINTERN - Mads Fuglede Groft Fold sammen
Læs mere

I 2012 blev en ung pige i Pakistan ved navn Malala skudt gennem hovedet af en tilhænger af fredens religion v/ Taliban, fordi hun gerne ville gå i skole. I 2014 fik hun den mest prestigefyldte fredspris, der nogensinde er stiftet af en svensk bombe- og våbenfabrikant.

Hun er nu flyttet til Storbritannien – langt væk fra talibanere, medmindre de altså gider søge om asyl eller familiesammenføring – og står vist til at skulle læse på et fint universitet. Og for nylig blev hun såmænd også udnævnt til den yngste »fredsambassadør« nogensinde, hvor hun nu skal supplere Leonardo DiCaprio og Stevie Wonder i bestræbelserne på at skabe det FN’ske tusindårsrige på Jord.

Jeg ønsker Malala alt det bedste, men kan nu ikke lade være med at tænke, at det er verden, der er skudt i hovedet.