Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Halløj i dybet

Lars Møller
Læs mere
Fold sammen

Jyllands-Posten afslører, at Socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, finder det helt uacceptabelt, hvis fremmede magters ubåde lusker neddykket rundt i danske farvande. Det er fuldstændig urimeligt og mod alle regler. Han er indstillet på at skaffe udstyr til ubådsjagt, men mener ikke, at forsvaret skal have flere penge. Groft sagt kan afsløre at udstyr til ubådsjagt er temmelig dyrt. Hvis man ikke vil finde flere penge, så må man prioritere – det er lidt som når man opfinder nye opgaver til politiet. Liberal Alliance er helt klare i mælet. De vil ikke jagte ubåde uanset, om de lusker rundt i dansk farvand. Det betyder nemlig en større offentlig sektor, så hellere beholde de fremmede ubåde. Det er jo kun Danmarks suverænitet, der er på spil.