Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Forståelse af økonomi

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

I Berlingske udtrykker den unge socialdemokrat Jens-Jonatan Steen sin begejstring over økonomiprofessor Nina Smith. »Professoren kalder sine egne forslag for ’2. generations reformer’, men de repræsenterer nærmere et ’1. klasses svar’ på de økonomiske udfordringer, som vi står over for,« fastslår Jens-Jonathan Steen, som er redaktør for den socialdemokratiske netavis Pio.

Nina Smith skrev for nylig en kronik i Berlingske, hvor hun var kritisk over for yderligere stramninger på arbejdsmarkedet. Til gengæld havde hun andre forslag til reform af den offentlige økonomi: »Det svære er, at det kræver styring, prioritering og politisk ledelse, hvis man i stedet for grønthøstere skal skabe en effektiv offentlig sektor ved at nedlægge eller omdanne ineffektive enheder, skære i velfærdsydelser, som hverken tjener et vækstfremmende formål eller reelt har et socialt sigte,« forklarede Nina Smith. Hun åbnede ligefrem for, at privatiseringer måske kan løse en del af finansieringsproblemet. Ikke dårligt, bestemt ikke dårligt ud fra et borgerligt perspektiv!

Når unge socialdemokrater begynder at rose økonomer, kan der kun være to forklaringer: Enten har de kun læst overskriften, eller også har de ikke forstået, hvad der stod. I Jens-Jonathan Steens tilfælde er der nok tale om begge dele.