Vi kunne næppe have valgt en dårligere aften at besøge BaneGaarden, som ligger i DSBs gamle godsbaneterræn i ingenmandslandet bag Enghavevej. Det er som bekendt buldermørkt på denne årstid, og denne aften stod det også ned i stænger, så det var svært at opretholde illusionen om at besøge en bondegård midt i storbyen.
Faktisk var det svært overhovedet at finde stedet, for trods det faktum, at BaneGaarden befinder sig lidt mindre end en kilometer fra Kødbyen, i DSBs gamle rangerterræn, bevægede såvel vi som vores taxachauffør os i ukendt territorium, mens vi cruisede rundt i mørket på Otto Busses Vej, der slanger sig drilsk rundt i terrænet.