Søren Frank: Alt sejlede på landets måske smukkeste kro

GastroTouren: Søren Frank fik den værste vinbetjening nogensinde, da logistikken gik op i hat og briller på skibsrederens smukke sydsjællandske kro Rønnede Kro.

Den schweiziske psykoanalytiker Carl Gustav Jung opererer med begrebet synkronicitet, som er oplevelsen af, at to begivenheder opstår sammen på en meningsfuld måde, uden at være forbundet årsagsmæssigt.

Da jeg således forleden var på vej til Sydsjælland for at anmelde, kom jeg til at tænke på det eneste menneske, jeg kender på de kanter, filmmanden Peter Aalbæk Jensen: Måske man skulle tage forbi Ålens utopiske økolandsby Lillesyd på vejen hjem og spise morgenmaden her, på café Makketutten, i stedet for på vandrehjemmet i Faxe, hvor vi skulle overnatte?