Bourgogne ligger i Oregon, USA

AOK
Gastronomi
Anmeldelse

Oregon har et klima, som ligner Bourgognes, og laver vin på de samme druer i en kvalitet, så franskmændene skal stå tidligt op for at følge med.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Willamette Valley sydvest for Portland i Oregon er det tætteste, man kommer på Bourgogne i USA. Klimaet er nogenlunde det samme, med en gennemsnitstemperatur lige under 16 grader i vækstsæsonen, og den mest plantede drue (med 69 procent) er pinot noir.

Det hele startede i 1965, da den dengang 25 årige David Lett flyttede til Oregon med 3.000 vinstiklinger og en vision om at bevise, at det kunne lade sig gøre at dyrke elegant og autentisk pinot noir uden for Bourgogne.

Årets efter fandt han det perfekte sted (som i dag er Eyrie Vineyards) i Dundee Hills i Willamette Valley, som i forvejen havde et rigt landbrug med blandt andet frugt og humle, og i 1970 kunne han høste sin første pinot noir, som siden stillede op i konkurrencer mod de store bourgogner.

I dag er Oregon USAs fjerdestørste vinstat efter Californien, Washington og New York med 995 vinerier og en årlig produktion på 56 millioner flasker – heraf tegner Willamette sig for 68 procent.

Modsat Californien er vinerierne generelt ganske små, 70 procent af dem producerer mindre end 60.000 flasker årligt, svarende til en typisk Bourgogneproduktion. Og modsat Californien er det som i Bourgogne helt normalt, at al 'frugten', som man gerne kalder druerne derovre, kommer fra egne marker – domaine produktion, som man ville kalde det i Frankrig.

På trods af den begrænsede størrelse er Oregon nummer ét i USA, når det kommer til biodynamisk dyrkede marker, faktisk finder man hele 52 procent af USAs biodynamiske hektar her. Ganske imponerende, når man tænker på, at den gennemsnitlige nedbørsmængde er relativt høj: Omkring 1.000 mm årligt, hvilket er mere end selv her i landet og giver en forhøjet risiko for svampesygdomme som for eksempel meldug, som kan være svær at få bugt med uden syntetiske sprøjtemidler.

Oregon er med andre ord de langhårede vinmageres højborg i USA, og det smages på vinene, som i høj grad er håndlavede og et langt stykke hen ad vejen gør brug af en ikke-interventionspolitik i kælderen (uden at der er tale om naturvin), hvor man for eksempel gærer i hele klaser og anvender egefade, som har et par år på bagen, så de er neutrale i smagen.

Det kølige klima sætter også igennem, således at man i Willamette finder, hvad jeg vil mene er den højeste koncentration af vine med en autentisk pinot-tone. Chardonnay, som jeg gennemgår i næste uge, er med ni procent af beplantningen i Willamette lidt mindre i mængde, men her slår køligheden i den grad igennem i form af en smuk sprød syre, som de skal stå tidligt op i Bourgogne for at matche.

Læs i næste uge om de hvide vine fra Oregon

2018 Weber Vineyard, Dundee Hills, Kelly Fox (599 kroner, Jysk Vin) ★★★★★★

Kelly Fox, som har trådt sine vinøse barnesko hos Eyrie Vineyards, startede for sig selv i 2007. I dag producerer hun omkring 60.000 flasker årligt og følger biodynamisk praksis.

Vinen er medium lys i glasset med en osende åben næse med super fin pinot-tone. Frugten er lys og feminin a la chambolle-musigny, her er kirsebær, lakrids og et behersket fadpræg (kun gamle fade). Gæringen foregår med 50 procent i hele klaser, hvilket sikrer et luftigt, nærmest æterisk udtryk med noter af underskov. Munden byder på medium tyngde, men flot intensitet, god viskositet og fin syre. Lækre sager!

Arterberry Maresh (Fine Wines)

2018 Dundee Hills Pinot (225 kroner) ★★★★☆☆

2018 Maresh, Dundee Hills (475 kroner) ★★★★★☆

Loie og Jim Maresh plantede den første mark med pinot noir i 1970 og er således den femteældste vingård i Oregon. Stilen er elegant og relativt lys med meget behersket brug af fad.

Basis-pinoten, baseret delvist på indkøbte druer, er dejligt åben nu, med en flot pinot-tone med jordbær og fløjl, som kunne indikere, at der gæres i hele klaser. Vinen er fint saftig og herlig at drikke nu. Fire og en halv stjerne.

Enkeltmarksvinen Maresh er er en tand mere lukket, lidt mørkere og mere koncentreret – tydeligvis tiltænkt lagring, men stadig saftig, elegant og ikke for træet.

2018 Dundee Hills, Domaine Drouhin (479 kroner, H.J. Hansen/Vinspecialisten) ★★★★★☆

Dette domaine blev grundlagt i 1987 af det kendte Bourgognehus Drouhin. Stilen her er relativt mørk, lidt a la gevrey-chambertin. Næsen byder på en glimrende pinot-tone inklusive mørke kirsebær, lakrids og lidt vanilje fra den velstyrede fadlagring. Finishen er saftig og sødmefuld. En vin, som helt sikkert kan gemmes nogle år.

Illahe (American Wines)

2020 Pinot noir, Willamette Valley, Illahe (175 kroner) ★★★★☆☆

2019 Bon Sauvage, Illahe (375 kroner) ★★★★★☆

Illahe kører med delvis gæring i hele klaser, og nænsom ekstraktion giver en herlig lys stil her. Basic-pinoten er den mørkeste i gasset af de to. Næsen åbner sig dog hurtigt med ung saftig, happy go lucky rabarberfrugt. Fire og en halv stjerne.

2019 Bon Sauvage er lysere, med en fint åben chambolleagtig næse inklusive jordbær og lakrids. Fadbehandlingen er behersket og tyngden medium, mens vinen oppebærer en fin viskositet og saftighed med en note af jord i finishen.

2019 Mt. Jefferson Cuvée, Eola-Amity Hills, Cristom (299 kroner ½ fl./ 199 kroner v 6 x 1/2 fl., Leisner Wine) ★★★★★☆

Cristom grundlagt i 1992 tæller i dag 36 hektar dyrket efter biodynamiske principper, og der gæres i hele klaser. Man er inspireret af Bourgogne, tydeligvis også hvad angår prisen. Denne vin har en medium kulør og en flot dyb, karakterfuld næse med relativt mørk frugt inklusive lakrids, lidt peber fra stilkene og et snert af acetone. Vinen tager godt ved i gummerne, uden at der er for meget træ.

Eyrie Vineyards (KK Wines)

2017 Estate Pinot noir (340 kroner) ★★★★★☆

2017 Sisters, Dundee Hills (400 kroner) ★★★★☆☆

Manden bag Eyrie, David Lett, plantede som nævnt de første pinot noir-vinstokke i Dundee Hills i 1965 og grundlagde således vindyrkningen i Oregon. I dag, hvor børnene for længst har taget over, er det lille domaine økologisk certificeret, og der arbejdes til dels uden svovl. Stilen er lys, let og feminin med et indslag af stilke (gæring i hele klaser). Der intet fadpræg at spore.

Jeg foretrækker basis-pinoten, som er en tand mere saftig end Sisters. Vinen er rubinrød i glasset med en bly, bærret næse med lys jordbær og ribsfrugt og skovsø, som jeg tilskriver stilkene.

Broadley (American Wine)

2020 Pinot Noir Willamette Valley, Broadley (155 kroner, American wine) ★★★★☆☆

2019 Claudia' s Choice, Willamette, Broadley, (375 kroner, American Wines) ★★★★☆☆

Broadleys stil er til den lettere mørke side med markante noter af kirsebær og lakrids.

Basis-pinoten er åben og drikkevenlig allerede med en fin pinot-tone og god saftighed. Et glimrende køb til prisen – fire og en halv stjerne.

Claudias Choice er en tand mørkere og mere koncentreret med Cherry Heering-agtige noter, lakrids og et let strejf af brettanomyces (vildgær, der lugter af hest). Man fornemmer også mere tyngde og tannin i munden. Fire og en halv stjerne.

2019 Precarious, Oregon (125 kroner, American wine) ★★★★☆☆

Fin lille sag med medium kulør i glasset og dejlig åben sødmefuld næse med en ganske fin pinot-tone inklusive kirsebær, vanilje og et moderat fadpræg. Munden er slikken med medium koncentration og tyngde. Drikker godt her og nu. Absolut pæn til prisen. Fire og en halv stjerne.

2018 Pinot noir, Eloa-Amity Hills, Salem Wine Company (279 kroner, Laudrup) ★★★★☆☆

Til den mørke side. Sort og tæt i glasset. Næsen byder på bunker af lakrids og meget mørk frugt. Man skal lede lidt efter pinot-tonen, men heldigvis er fadpræget meget begrænset. Måske er den sjovere om et par år. Jeg havde nok forventet lidt mere af min californiske favoritvinmager, Sashi Moorman, og kompagnonen Rajat Parr. Fire og en halv stjerne.

Soter (Fine Wines)

2017 Willamette pinot, Planet Oregon (179 kroner, Fine Wines) ★★★★☆☆

2014 Mineral Spring Ranch, Yamhill-Carlton, Soter (465 kroner, Fine Wines) ★★★★☆☆

Tony Soter, der som konsulent for vinerier som Shafer, Spottswoode og Dalle Valle var et rigtig stort navn i Californien, rykkede i 1997 til Oregon, hvor han i dag har omkring 80 biodynamisk certificerede hektar.

Planet Oregon, som er mellemmørk i glasset, giver rigtig meget for pengene. Næsen er herligt åben næse med en fin pinot-tone inklusive fløjl og en herligt frisk og saftig mund. Perfekt at drikke nu til fire og en halv stjerne.

Den ligeledes mørke Mineral Spring Ranch er langt mere udviklet med noter af underskov, svampe, tørret frugt og chokolade. Fire og en halv stjerne.

2019 Family Reserve, Samuel Robert (135 kroner, American Wines) ★★★★☆☆

Her har vi et ganske mørkt og maskulint pinot udtryk a la gevrey-chambertin. Vinen er næsten sort i glasset og næsen byder på mørk frugt og tons af lakrids. Munden er tyk og saftig uden for meget træ. Et absolut godt køb til fire og en halv stjerne.

2019 Commuter Cuvée, Willamette, Grochau Cellars (179 kroner, Laudrup vin) ★★★★☆☆

Stille og rolig sag med ung råfrugt og et drys peber.

2018 Yamhill Cuvée, Domaine Serene (395 kroner, Fine Wines) ★★★★☆☆

Domaine Serene er et af de store navne i Willamette Valley, men her er der dog lidt for meget træ i spil til, at jeg kan komme rigtig op at støde. Træet giver her krydrede nærmest karryagtige noter. Selvom frugten er fint saftig og sødmefuld, tørrer den lidt ud i munden på grund af tanninerne fra egetræet.

Bergström (Fine Wines)

2018 Cumberland reserve, Bergström (299 kroner Fine Wines) ★★★★☆☆

2018 Gregory Ranch, Yamhill-Carlton, Bergström (395 kroner, FineWines.dk) ★★★☆☆☆

Jeg har tidligere været fan af den biodynamiske svensker John Bergström, som jeg har set som en fin pinot noir-fortolker. I dag, hvor sønnen Josh har overtaget, er stilen anderledes mørk og træet. Jeg har nu svært ved at finde pinot-tonen, Cumberland Reserve dufter af solbær på den ribenaagtige måde og tons af træ.

Gregory Ranch er endnu mere voldsom, nærmest sort i glasset, med mørk ung og afvisende råfrugt og kaskader af træ. I munden raserer tanninen. Tre og en halv stjerne.

2018 Pinot Noir, Dundee Hills, Thomas (1.200 kroner, KK Wines) ★★★☆☆☆

John Thomas er en kostbar herre. Med en mark på bare 1,6 hektar og en produktion på under 5.000 flasker er han Willamettes svar på californiske kultvine som Screaming Eagle. Efter min mening må Thomas dog gerne skrue ned for generøsiteten med hensyn til brugen af egefade: Vinen er sort i glasset, drøj og meget koncentreret, men pinot tonen-drukner i træ og egetanninerne tørrer munden ud. Tre og en halv stjerne.