Peter Schmeichel skal giftes

Den legendariske landsholdsmålmand Peter Schmeichel skal giftes.

Den tidligere Brøndby- og Manchester United-stjerne har fået et 'ja' fra kæreste Laura Von Lindholm.

Det afslører de begge på hver deres Instagram-profil.

'Så det gør mig til den heldige,' skriver Peter Schemichel.

55-årige Peter Schmeichel og den ni år yngre Laura Von Lindholm har været sammen siden 2014. Året før blev Peter Schemichel skilt fra Bente Schmeichel, som han var sammen med i 31 år.

Laura Von Lindholm har tidligere arbejdet som model og var i 2000 på forsiden af den hollandske udgave af Playboy.

Parret flyttede sammen i 2016 og var angiveligt kortvarigt fra hinanden, inden Laura Von Lindholm flyttede ind hos Schmeichel igen i foråret 2018.

Peter Schmeichel er bedstefar til fire. Leicester- og landsholdsmålmand Kasper Schmeichel og Cecilie Schmeichel har to børn hver.