Landsholdsspilleren Lukas Lerager er blevet gift

 

Lukas Lerager har fået sig en hustru.

Den danske landsholdsspiller er nemlig blevet gift med kæresten Michelle Lassen.

Parret blev viet i Skt. Nicolai Kirke i Køge den 1. juni og har gennem de seneste dage delt forskellige billeder fra brylluppet.

Til dagligt bor parret i Genova, hvor Lukas Lerager har været udlejet til klubben Genoa fra franske Bordeaux.

25-årige Lukas Lerager har gennem de seneste dage ikke været med landsholdet, der mandag aften møder Georgien i en vigtig EM-kvalifikationskamp, hvor der skal tre point på kontoen. Det skyldes en skade.

Michelle Lassen Lerager, som hun nu hedder, har blandt andet en livstilsblog, hvor hun tidligere har skrevet om frieret, der skete på en ferie til Maldiverne - og hvor der var en helt speciel ring, nemlig forboldspillerens afdøde mormors ring.

'Det betyder alverden for mig, at jeg har fået hendes ring, og det er en kærlighedserklæring nok i sig selv, da Lukas var meget tæt med sin mormor,' skrev Michelle Lassen i sit indlæg, som du kan læse mere om her.

Mandagens landskamp følger vi tæt her hos B.T. Sport, hvor du kan følge med fra klokken 19.00.