Postmand Per er så stort et fænomen i England, at prins William havde et billede af ham på madkassen, første dag han skulle i skole. Om Williams egen søn, George, får det samme, er dog tvivlsomt, i alt fald hvis man skal dømme efter den første biograffilm med det sympatiske postbud Per. Man er nemlig gået væk fra dukkefilm og har produceret en regulær computeranimeret tegnefilm. Derved er meget af charmen gået af universet i den lille by Grønnedal. Også fordi man i selve animationsstilen forsøger at lægge sig op ad dukkernes bevægelser, men det virker for det meste ret stivbenet. På postcentralen er der blevet ansat en rationaliseringsekspert, der truer Per på hans brød. Som en anden Paul Potts melder han sig derfor til en talentkonkurrence for at vinde penge til den rejse til Italien, som hans kone ønsker sig. Historien er en bandbulle imod moderne tider, mens filmens form selv er for moderne. Det er blot et af de svære paradokser, der ligger i at forny Postmand Per efter 157 episoders dukkefilm gennem de seneste 33 år. Kun en parodi på Simon Cowell vil trække grin.
Hvad: »Postmand Per – Filmen«. Hvem: Instruktør: Mike Disa. Hvor: Premiere over hele landet
