Lisandro Alonso laver ikke film til mainstream-publikummet. Han kan lide at udfordre, provokere måske ligefrem, og lege med stemnninger, genrer og virkelighedsforståelse. Det har han tidligere vist i blandt andre »Los Muertos« fra 2003.
I »Jauja« befinder vi os i Patagonien i Argentina i 1880erne, hvor det argentinske militær er i gang med at erobre og slå ihjel, så der bliver plads til de nye europæiske indbyggere.
Viggo Mortensen spiller den blide danske kaptajn Dinesen, der bare drømmer om at komme hjem til Danmark med sin 14-årige datter Ingeborg. Men Ingeborg har andre drømme og stikker af med en flot ung soldat, mens hendes far sætter efter. Ud i ødemarken hvor det eneste, der er mere skræmmende end de lurende banditter, er at være alene med sine egne tanker.
Viggo Mortensen taler et udmærket dansk, selv om han kløjs i æ, ø og å. Men når han også skal spille på sproget, er han tydeligt på udebane. De første scener, hvor han hænger ud med sine militærkolleger og taler om hunde med Ingeborg (spillet af Viilbjørk Malling Agger, datter af Søren Malling og Petrine Agger), snubler han derudad på henholdsvis dansk, spansk og fransk i en besynderlig blanding.
Viggo Mortensen spiller fremragende
Men Mortensen er en fremragende skuespiller, og så snart han sætter af sted efter Ingeborg helt alene, løfter filmen sig betragteligt. De nærmest hallucinerende scener fra Patagoniens vilde sletter er filmens højdepunkter. Der er noget hypnotisk dragende, og meget rørende, over Viggo Mortensens vege og sørgmodige kaptajn, der farer mere og mere vild i ødemarken og måske også i sig selv.
Men Lisandro Alonso er ikke en instruktør, der lader sig – eller os – nøje med det hypnotisk dragende. Nej, det skal tilsyneladende være rigtig underligt for at være godt. Derfor lader han kaptajn Dinesen møde en mystisk kvinde, spillet af Ghita Nørby, i en klippehule. Hun viser sig at tale dansk – med den smukkeste dybe klang, der efter indledningens sprogforbistring nærmest føles som en lise.
Derudover får vi ingen forklaring på hendes eksistens. Er hun et drømmesyn? En hallucination? Eller er hun et glimt af fremtiden? Alt er muligt, og intet er, hvad det giver sig ud for i »Jauja«, der sætter trumf på med en virkelig bizar slutning, der endegyldigt opløser tid og rum. Hvad sker der? Hvad er der sket? Det er op til tilskuerens fantasi.
»Jauja« kan læses som fantasi, som allegori over den europæiske imperialisme, som mandens spillen fallit over for kvinden, som … som hvad du vil. Lisandro Alonso laver ikke film, der indbyder til en enkel tolkning. Han laver heller ikke film for alle. De vil »Jauja« bestemt heller ikke være. Men for den, der vover sig ind i hans syrede univers, er der en sær, og sært rørende, oplevelse i vente.
Hvad: »Jauja«.
Hvem: Instruktør Lisandro Alonso. Medvirkende: Viggo Mortensen, Viilbjørk Malling Agger, Ghita Nørby.
Hvor: Månedens film i Cinemateket i København. Vises desuden i udvalgte biografer landet over.
