Ida Wohlert

Alder: 30 Job: Studievært på TV2-News Uddannelse: Journalistik og arbejdspsykologi på Roskilde Universitetscenter. Titel cand.comm.

Ida Wohlert Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Hvad var det bedste ved din uddannelse?
»Jeg kunne virkelig mærke, at vores undervisere selv havde været ude i marken. De var alt andet, end hvad man forstår ved støvede undervisere. Praktiktiden husker jeg som det allerbedste. Det var for alvor dér, at jeg kom ud i virkeligheden og fandt ud af, hvad arbejdet indebar.«

Hvad var det værste?
»Det var alle opgaverne. Jeg har altid hadet skriftlige opgaver.«

Hvorfor journalistik?
»Jeg valgte RUC, fordi jeg først kunne tage basisfagene og så først bagefter træffe beslutning om, hvad jeg ville uddanne mig videre til. Da jeg begyndte på RUC, var jeg slet ikke klar over, at jeg ville læse journalistik. Jeg valgte senere faget, fordi jeg godt kunne lide det resultatorienterede ved professionen. Og desuden fordi man fik mulighed for at kombinere en masse forskellige interesser.«