To stjerner: Den nye statue foran Børsen er grim og gammeldags

Hans Pauli Olsens statue af Christian IV med tre af hovedstadens skønneste tårne på vej ned i jorden burde byttes ud med noget mere moderne og respektfuldt.

Hans Pauli Olsens statue foran Børsen hedder »Christian 4. som bygherre« og blev afsløret 10. maj. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Synet gav mig tårer i øjnene engang. Jeg var på tur med klassen og skulle se København på en dag. Hvad jeg vidste om hovedstaden, vidste jeg kun fra skolebøgerne og de levende billeder på TV.

Byen med alle dens berømte bygninger viste sig helt ubegribelig smuk. Jeg kom fra nogle drengeår på Fyn og anså i runde tal Dalum Papirfabrik for verdens længste bygning.

Alene fantastiske Børsen med den endeløse facade og den kreative beliggenhed skævt for byen lå i mine øjne som historiens vingesus med lille mig som passager.

Afsløreringen af »Christian 4. som bygherre« voldte en del problemer - men Dronning Margrethe tog udfordringerne i stiv arm. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Rundetårn var heller ikke værst. For jeg huskede stadig nogle gigantiske annoncer for Samarin med en tyk mand plastret op på tårnet og kendte historien om Peter den Stores tur til toppen i den gyldne karet.

Skoledagens vildeste syn var nok alligevel Rosenborg og er det sådan set endnu. Husets originale blanding af kongeslot og dukkehus lignende ikke noget andet her på kloden. Når jeg endnu i dag ser andre bygninger fra renæssancen, står de for mig som en art kopier med Rosenborg som den ægte vare.

»Man vender simpelthen ikke København på hovedet. Man reducerer ikke hovedstadens skønne spir til ordinære rawlplugs. Lidt som man ikke spytter på fortovet eller lægger Dannebrog på jorden.«


Hvilket bringer mig til Hans Pauli Olsens nye statue af Christian IV og hans tårne. Værket til 1,4 millioner kroner har skuffet mig hver eneste dag siden afsløringen forleden - for den færøske billedhugger kan faktisk være ret god.

Formen er forkert. Indholdet er også forkert. Og indtrykket forbliver samlet set et værk cirka lige så originalt som torvet i Omvendtslev på en god dag.

Grimt og gammeldags

Statuen af Christian IV med Børsen, Rundetårn og Rosenborg på vej mod Jordens indre står midt i en bydel med topmoderne renæssance og virker ganske enkelt for grim og gammeldags.

Man vender simpelthen ikke København på hovedet. Man reducerer ikke hovedstadens skønne spir til ordinære rawlplugs. Lidt som man ikke spytter på fortovet eller lægger Dannebrog på jorden.

Indtil flere herrer satte livet på spil ved afsløringen af »Christian 4. som bygherre« og fik løst problemet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Hans Pauli Olsen gør noget lignende i andre værker. At vende op og især ned på tyngdekraften hører ganske enkelt til hans specialer. Fremgangsmåden emmer i mine øjne af koncept, af noget letkøbt, af noget »symbolsk« på den støttevenlige måde.

Præcis hvorfor er størrelsesforholdet mellem kongen og de tre tårne i øvrigt ikke tænkt igennem? Hvis kunstneren overhovedet ville give sin idé en chance, skulle han have ladet de indbyrdes størrelser spille sammen.

Han skulle enten have gjort kongen meget mindre eller tårnene meget større og dermed afpasset det samlede indtryk efter virkeligheden. For hvad vi står med nu, ligner et seks meter højt kompromis - hvor den øverste del er i nogenlunde naturlig størrelse og den underste del dramatisk meget mindre.

Og hvad angår indholdet: Hvad skal vi med en statue mere af Christian IV? Selve udførelsen af danskernes renæssancekonge er rigtignok ikke så ringe endda. Han virker ganske vist en kende pluskæbet og kan have noget kærlighedsbarn mellem Josef Stalin og Povl Kjøller over sig - men portrætter i den størrelse har aldrig været en nem genre.

Den seks meter høje »Christian 4. som bygherre« som københavnerne vil se den til hverdag. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest.

Min anke går mere på hvorfor? Havde vi virkelig brug for en mand mere i bybilledet? Og skulle det absolut være af en mand, der aldrig selv ville røre en murerske med en ildtang? Konger som Christian II med reformationen og Frederik VII med Grundloven er knap så synlige i gadebilledet for tiden og ikke nødvendigvis ringere forbilleder end Christian IV med hans skalten og valten med rigets finanser.

Danmark er lidt mere fællesskabets land end individets land. Vi løfter i flok og nedtoner vores personlige indsats på godt og ondt. At sætte bygherren på en piedestal og glemme de mere praktiske bygmestre eller menige danskere fra renæssancen virker alt i alt dybt forældet.

Hvorfor placerede man ikke noget originalt og respektfuldt på den plads?