Østerport II er kåret til Københavns grimmeste bygning: »Det ligner Dødsstjernens HR-kontor«

8.000 Berlingske-læsere har deltaget i afstemningen om Københavns grimmeste bygning. Med lidt over halvdelen af stemmerne er valget faldet på Østerport II – det omstridte byggeri ved Østerport Station.

Østerport II – byggeriet, der ligger ved siden af Østerport Station. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

»Det ligner Dødsstjernens HR-kontor.«

Sådan lød den hårde dom fra en Berlingske-læser, der nominerede byggeriet Østerport II til Berlingskes kåring af Københavns grimmeste bygning.

Nu har hele 8.000 af jer, læsere, afgivet en stemme på berlingske.dk, og med 50,5 procent af stemmerne er vinderen Østerport II, der er tegnet af KHR Architecture. Huset er en 14.000 kvadratmeter stor erhvervsbygning, der ligger på en central grund som nabo til Østerport Station – lige over for Nyboder, Den Frie Udstillingsbygning og den svenske kirke på Kastellet. Bygningen er endnu ikke færdigbygget. Alligevel har den allerede kastet en ivrig byrumsdebat af sig.

I læsere har i første omgang haft muligheden for at indstille bygninger og områder i København til afstemningen, og herefter er fem markante bygninger blevet nomineret til den endelige afstemning: Bohrs Tårn, BLOX, Operaen, Østerport II og Industriens Hus.

Østerport II har ikke modtaget nådige domme fra jer. Her er blot et lille udpluk af kommentarerne:

»Grimmeste bygning i København. Riv den ned!«

»Jeg kører dagligt forbi dette misfoster og håbede i starten af byggeperioden, at de markiseagtige vinduer blot var en form for afskærmning i byggeperioden, men ak.«

»Umanerlig grim og passer ikke til den så smukke Østerport Station og de mange andre bygninger i området.«

»Et byggeri, der overmander byrummet med sin størrelse og smagløse facade.«

»En bygning, som ligner en bro på en færge, og uden elegant udtryk. Ligner kort sagt lort.«

»Jeg troede, at det var et stillads, og synes, at det er grimt fra alle vinkler.«

Facaden på Østerport II har været genstand for stor kritik fra københavnerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Måske en perle

Hos tegnestuen KHR Architecture, som står bag designet af Østerport II, har direktør Lars Kragh ikke haft tid til at kommentere læsernes endelige dom, men han skriver i en mail, at byggeriet ikke er færdigt, og at »en bedømmelse først burde finde sted, når byggeriet er færdigt«.

Lars Kragh har tidligere sagt til Berlingske, at han er meget uenig i kritikken af Østerport II. Når først »der står flotte træer på forpladsen, og der er liv i butikkerne, og arbejdspladserne er i brug, og byggepladshegnet, der skæmmer og giver en forkert visuel oplevelse, er borte, så er der ingen tvivl om, at det bliver oplevet flot«, lød det.

Han svarede nej, da han blev spurgt, om kritikken har påvirket ham og hans virksomhed.

»Kritik i pressen er normalt ensidig. Når først der er en, som har sagt noget, så falder en del i samme spor. Der kommer ingen modspørgsmål til kritikerne. Det kan man ikke forsvare sig imod. Som arkitekt er man ofte udsat for det her. Men jeg er forundret over kritikken. Et nybyggeri kan egentlig først bedømmes, når det har stået nogle år og er oplevet i sammenhæng med byen og bygningens eget liv. Når Østerport II er færdig, tror jeg, at folk vil synes, at det er en perle i København. Det er det, som er vores opfattelse af byggeriet,« sagde han.

Østerport II står endnu ikke færdig, men har allerede vakt stor debat. Det er tegnestuen KHR Architecture, der står bag bygningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Fremmedelement

Holger Dahl er arkitekt, forfatter og Berlingskes arkitekturanmelder. Han har tidligere kaldt Østerport II »en helt bizar kombination af hæslige materialer, arrangeret i en komposition, der minder om broen på en færge eller kontroltårnet i Legolands Køreskole«. Ifølge ham er byggeriet en »sikker vinder«, men han påpeger samtidig, at man kun kan vurdere byggeriet, som det står nu, da det ikke er færdigt.

»Det råber enormt højt på en måde, der virker fremmed for både stedet og byen. Byggeriet er skarpt, kantet og karakteriseret ved nogle størrelser og materialer, der ikke har nogen forbindelse med deres omgivelser. Jeg tror, det er derfor, at færgeassociationen går igen. Det virker som et fremmedelement. En fisk på land. Ting, der larmer meget, bliver tit lagt for had i den folkelige arkitekturdebat. Det synes jeg ikke nødvendigvis er positivt, men lige i dette tilfælde er det svært at være uenig.«

København er under stor forandring i disse år, og nye byggerier skyder op i både de nye bydele som Nordhavn og på hjørner rundtom i hovedstaden, hvor gamle bygninger er revet med. Det er en af årsagerne til, at debatten om det københavnske byrum trives i stor stil.

»Byen angår jo os alle, og som arkitekt skal man være bevidst om det store ansvar, man har, når man placerer store klodser i det offentlige rum. Derfor er det godt med debat, og jeg ville egentlig ønske, at flere arkitekter turde træde ind på scenen,« lyder det fra Holger Dahl.

»Grimmeste bygning i København. Riv den ned!« Sådan lød en af kommentarerne fra læserne, da man nominerede Østerport II til afstemningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Arkitekt Jens Thomas Arnfred, der er medstifter af den kendte tegnestue Vandkunsten og i mange år har deltaget flittigt i debatten om dansk arkitektur, konstaterer også, at det er et sundhedstegn, at så mange har deltaget i debatten og i Berlingskes afstemning om Københavns grimmeste bygning.

Hvorfor tror du, at netop byggeriet ved Østerport har vakt så megen kritik?

»Det er et meget synligt hjørne i byen, og mange mennesker kommer forbi hver dag til og fra arbejde. Det er ikke spor underligt, at mange mennesker reagerer på det nye hus, for man mærker straks, at det ikke vil hilse på en, når man passerer det. Men hvis du vender hovedet og kigger over på den anden side af gaden, ligger der et fint hvidt træhus (Den Frie Udstillingsbygning, red.), der gerne vil hilse på dig og sige godmorgen eller tak for i dag, når du går forbi,« siger Jens Thomas Arnfred.

Hvad siger du til, at så mange mennesker har stemt og dermed er engageret i byen og dens arkitektur?

»Det kan man da kun blive glad for. Det er ikke altid, at flertallet træffer de bedste afgørelser, men jeg har svært ved at se engagementet i byens arkitektur som andet end et sundhedstegn.«

Folk har indstillet meget forskellige bygninger og mange forskellige steder, bl.a. Nørreport, Torvehallerne, Sydhavnen, Codanhus, Palads-biografen, Panum Instituttet og Christiania. Hvad siger det om vores forhold til arkitektur?

»Det bekræfter noget, vi godt ved: at smag og behag er forskellig. Måske også, at man får svar som fortjent. Hvis man havde spurgt læseren efter det omvendte, altså bedt dem om at stemme for de smukkeste, de mest elskelige bygninger, havde svarene med garanti været lige så brogede. Jeg synes, at det er afsindigt vigtigt at diskutere, hvad der er smukt, og hvad der er grimt. Men klogere bliver vi ikke, hvis vi spørger, som vinden blæser. Hvis folk hverken kan lide Torvehallerne, Nørreport Station eller Christiania, kan jeg heller ikke lide stikkelsbærgrød. Skal vi blive klogere på et skønhedsbegreb, må vi turde diskutere nytteværdien. I dag forventer vi, at det bebyggede skal give mening og lægge noget til byrummet eller rumme funktioner, vi ikke kan undvære. Det redder ikke bygningskunsten, men i disse klimakrisetider kan det ikke være forkert at efterspørge en nytteværdi, når vi diskuterer, hvad der er smukt og grimt,« siger Jens Thomas Arnfred.