Det fine ved udstillingen om Dorte Mandrup er, at den er så let og poetisk – og dermed også spejler hendes arkitekturgreb.
Frem for at fortælle hele historien om Dorte Mandrups værk siden midten af 1990erne, da hun og hendes daværende tegnestuepartner, Niels Fuglsang, med Tårnby Retsbygning træder frem i geleddet af bemærkelsesværdige danske arkitekter, præsenteres et par nye, spektakulære projekter ledsaget af et mindre udvalg af andre værker, der understøtter vigtige pointer i Dorte Mandrups metode.
Del: