I 2010 besluttede et enigt miljø- og teknikudvalg på Københavns Rådhus at godkende placeringen foran børsbygningen af en seks meter høj bronzestatue, der forestiller Christian IV. Børsbygningen er sammen med Rundetårn blandt Christian IVs mest kendte bygningsværker. København har allerede en statue af den byggeglade konge udført af billedhuggeren H.W. Bissen. Den står ved Nyboder, men den placering er for perifer, udtalte byhistorikeren Allan Mylius Thomsen, der er blandt initiativtagerne til den nye statue, tilbage i 2010.

Statuen skabes af billedhuggeren Hans Pauli Olsen. Den viser Christian IV, der står på Rundetårn flankeret af tårnene fra Børsen og Rosenborg.