Arkitekturanmeldelse: Nordhavn har fået en komplet anderledes, men vældig charmerende skole med solpaneler og drivhuse på taget

C.F. Møller Architects har designet en fabulerende, flot og venlig skole, der selv producerer halvdelen af sit strømforbrug.

En containerstabel, et skib eller en flippet husbåd i overstørelse og med drivhuse på taget? Der er meget billedstof i Copenhagen International Schools nye bygning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Ude i Københavns Nordhavn, ved Levantkajen, hvor alt er mudder og byggeplads, og hvor Metroen om lidt får endnu en station, ligger et strandet skib med en grøn og blå stabel containere, der ved nærmere eftersyn viser sig at være en bygning. Ved endnu nærmere eftersyn viser bygningen sig at være en skole: CIS hedder den. Copenhagen International School, med næsten 1.000 elever og 180 lærere.

Skolen flyttede hertil fra Hellerup for knap tre år siden, og det er C.F. Møller Architects, der har stået for formgivningen.

Virker bygningen efter planen?

Det er tit mere spændende at anmelde en ny skole, når den har fungeret i nogle år, for så kan man spørge personalet, om alle de pædagogiske drømme, arkitekterne har puttet ind i bygningen, fungerer efter hensigten. I dette tilfælde melder CIS, at ja, det gør de. Skolen formår at fungere både socialt og fagligt for alle. Fra børn fra treårsalderen til unge voksne 18-19-årige.

Ideen om, at en skole er et klart opfatbart hus med en sluttet bygningskrop, er for længst død. Allerede med 60ernes og 70ernes kamstrukturer opløste skolebygningerne sig i mere eller mindre fantasifulde cellekompositioner, holdt sammen af et transportsystem – gange, sale og korridorer.

Det er den slags skoler, de fleste nulevende danskere har gået i, og derfor ved vi alle, at problemet med den slags skoler er de lange gåafstande og det døde rum, de uendelige korridorer skaber.

I de senere år har et eksploderet rumkoncept vundet popularitet, som det man kalder fremtidens skole. Oftest består disse skoler af sammenskårne byggeklodser, der organiserer sig omkring et såkaldt »hjerterum« – som oftest med en stor trappe, der skal fungere som både fordelings- og siddemøbel.

Disse skoler har det problem, at den opløste struktur lyder sjovere, end den er. Som regel ender de med at være en kakofoni af halvdårlige rum med alt for store støjproblemer.

En stor base og tre containerstabler

C.F. Møller har derfor klogt valgt at gøre noget helt tredje. Skolen består af en kæmpestor base, der rummer alle de fælles og delvist offentlige funktioner. Oven på basen er der dels en legeplads til de mindste elever, dels de tre »læringstårne« til henholdsvis yngste, mellemste og ældste klassetrin.

Det er disse tårne, der ligner containerstabler. En meget passende symbolik her i havnen, hvor der stadig ligger masser af eksempler på den ægte vare.

Skolen er dog stadig mere struktur end bygning, og det har derfor været nødvendigt, at henvise til indgangen med nogle meget store pile og bogstaver malet på vejen. Det havde uden tvivl været nemmere med en gammeldags, tydelig åbning – en såkaldt hoveddør – i bygningen, men den slags laver man som sagt ikke mere.

Når man så har fundet vejen ind i skolen, er det store samlingsrum en god oplevelse. Det spænder i hele bygningens bredde og minder i sit koncept om C.F. Møller Architects' egen tilbygning til Statens Museum for Kunst. Også her har vi fordelingskorridoren, den store siddetrappe, det dobbelthøje rum og den store glasvæg, der åbenbarer et storslået kig ud af bygningen.

I kantinen er der en siddetrappe, der kan bruges til undervisning og lektielæsning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Adam Mørk.

På skolen fortæller man, at rummet fungerer forbilledligt. Børnene fordeler sig til de enkelte læringstårne, og forældrene bliver ofte hængende, fordi rummet er så behageligt at opholde sig i. Nogle tager en kop kaffe i kantinen, og andre sætter sig bare og snakker eller studerer mobiltelefonen.

Ved siden af det store atrium er der sports- og teaterfaciliteter, som det er meningen, at også offentligheden vil kunne bruge i fremtiden, når Nordhavn er helt udbygget. Skolen vil gerne være et socialt aktiv for hele bydelen – en festmaskine på samme måde som BLOX, som den på nogle måder faktisk godt kan minde om.

Livet i klasserne

Men det er jo i klasseværelserne, at det meste af en skoledag foregår. Læringstårnene, eller hvad man nu skal kalde dem, organiserer undervisningen på ganske traditionel vis. Man kunne beskrive dem som en lodret kamstruktur: en serie klasseværelser, holdt sammen af et forløb af transportarealer. Her er det bare lykkedes for arkitekterne at gøre de betjenende arealer til levende og aktive rum. Hver etage rummer nogle helt traditionelle klasseværelser fordelt omkring et torv eller loungeområde.

»I det hele taget er CIS-bygningen en behagelig blanding af gedigen arkitektur og avanceret teknologi. Med både egetræsparket og LED-lys.«


Her kan eleverne slappe af i frikvartererne, ligesom arealerne også kan bruges til gruppearbejde og anden rundkredspædagogik. Kun trapperne virker lidt stedmoderligt behandlet. Man ville ønske, at det i højere grad var lykkedes at aktivere dem eller at forbinde dem tættere med de øvrige fællesarealer.

Selve klasselokalerne er velgørende regulære og rummelige. De har desuden højere til loftet end konventionelle klasseværelser, fordi C.F. Møller har anvendt nogle topmoderne cool ceilings, der kan sørge for ventilation uden de enorme mængder af rør, man har i konventionelle skolebygninger. Herved sparer man måske 40 centimeters installationstomrum, som man altså har ladet komme eleverne til gode.

I det hele taget er CIS-bygningen en behagelig blanding af gedigen arkitektur og avanceret teknologi – med både egetræsparket og LED-lys. Skolen har store ambitioner på bæredygtighedsområdet, og det er blandt andet derfor, at der er drivhuse på taget – og især er det derfor, at de tre læringstårne er beklædt med i alt 12.000 solceller, der faktisk producerer cirka halvdelen af den strøm, bygningen forbruger.

Solcellerne er vinklede i henhold til en sindrig algoritme – sikkert for at optimere energihøsten, men heldigvis også bare fordi, det ser godt ud og giver hele bygningen en fornem stoflighed, der changerer og ændrer sig med sollyset. Fra den dybeste atlanterhavsblå til nordsøgrøn.

I landskabsprojektet omkring skolen er der både motionsbane og plads til boldspil og leg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Adam Mørk.

Velgørende fantasifuldhed

Hele bygningskompositionen, der ligner et skib læsset med containere, er vældig charmerende. Det er velgørende at se, hvordan de klassisk danske funkisarkitekter hos C.F. Møller har slået håret lidt ud, nu de er kommet til Nordhavn, hvor arkitekturen jo fortrinsvist tegnes af unge hotshots.

Ud over containerstakkene har den legesyge CIS-skole til overflod både drivhuse på taget og solpaneler over det hele, og totaliteten har noget vildtvoksende, christianiaagtigt over sig, når man ser den udefra. Som en kolossal husbåd eller et stykke flippet hippiedesign med vedvarende energi og biodynamisk grønt til alle.

Indmaden er fin, men holder ikke ydersidens høje form- og ideniveau. Det er naturligvis også svært, for der er mange krav og mange bindinger, men CIS-skolen havde trukket en hel ekstra stjerne hos denne anmelder, hvis dens indre i højere grad matchede dens ydre.